IndustriforeningenKøbenhavn

I n d u s t r ifo r e n in g e n i K ø b e n h a v n

1888

—i q i o

Efter denne indsats tråd te det erhvervspolitiske i baggrunden i Indu strifor

eningen. Foreningen virkede derefter mere alm ent for industriens og h å n d

værkets fremme - m an følte i øvrigt ikke noget skel mellem håndvæ rk og

industri. U d ad til manifesterede virksomheden sig navnlig i, at foreningen a r

rangerede større og m indre udstillinger; her var højdepunktet den store no r

diske udstilling i

1 8 8 8

. Både på den og i D anm arks afdelinger på verdensud

stillingerne indtog kunstindustrien fra i

8 7

o’erne og århund redet ud en frem

skudt plads 2.

Kunstindustriens fremme var blevet foreningens linie. Foreningens form and

fra

1 8 8 3

, Philip Schou, der selv var direktør for A lum inia og Den kgl.

Porcelainsfabrik, havde den grundopfattelse, at D anm ark ikke havde mulig

hed for at blive et egentligt industriland. Fandets ringe størrelse og m anglende

råstoffer v a r store hindringer for en sådan udvikling, og selv om de lod sig

overvinde, og »skønt vort lands beliggenhed snarest m å betegnes som gunstig

for selv en stor industriel udvikling, så er vort folk næppe egnet dertil m ed sin

bløde karakter og sit ret magelige tem peram ent, vant som det er til let a t finde

føden på vore frugtbare sletter«. M an m åtte derfor sætte alt ind på at udvikle

kunstindustrien, så den blev af verdensrang og kunne afsættes uden for landets

grænser.

I arbejdet for kunstindustrien v ar Industriforeningens sekretær, Cam illus

Nyrop penneføreren. H an , der var jurist og håndvæ rkerhistoriker, v a r blevet

sekretær i foreningen i

1 8 7 6

og fortsatte på denne plads frem til

1 8 9 4

. U n d e r

vekslende bestyrelser og formænd var han den egentlig ledende m an d og for

eningens adm inistrator.

Industriforeningens mere almene sigte betød også, at den ikke fik en plads

mellem de m ange erhvervsorganisationer, der begyndte at gøre sig gældende

i sidste fjerdedel af

1 9

. århundrede. I

1 8 7 9

stiftedes Fæ llesrepræsentationen

for dansk Industri og H åndvæ rk (nu H åndvæ rk srådet), en sammenslutning

af landets h åndvæ rkerfo ren inger3. Ind til

1 8 8 8

v ar Industriforeningens for

m and også født form and for Fæ llesrepræsentationen; men derefter blev lovene

ændret, og i

1 8 8 9

valgtes fabrikant Axel Meyer til form and. Nu blev Fælles

repræsentationen til en slagkraftig erhvervsorganisation, der førte h åndvæ r

kernes sag. I de første å r var indsatsen navnlig koncentreret om at få næ

ringsloven ændret, således at industrien blev stækket for derved at beskytte

håndvæ rket. Disse bestræbelser slog fejl; men de m åtte naturligvis slå døn

ninger ind over Industriforeningen.

Industriforeningen var det eneste, de industridrivende havde, der kunne

være deres organisation. Det var en stor forening; dens medlemstal havde

været u b ru d t stigende fra

3 . 8 0 5

1 8 7 0

til

5 . 8 6 7

1 8 8 7

, og den havde en for-