12 / 148
5
stor Del Vaaben, og blandt disse maa især fremhæves den
interessante Samling af Vaaben, som have tilhørt forskjellige af
de slesvigske Fyrsteslægter, navnlig de gottorpske Hertuger.
Denne Vaabensamling, hvortil sandsynligvis ogsaa hører Gjenstande,
der i sin Tid ere tilfaldne de gottorpske Hertuger som d e r e s
Arvepart efter de oldenborgske Grever, gjordes oprindelig til
Bytte af Fr. d. 4de ved Overgivelsen af Tønningen, hvorpaa den
en Tid lang opbevaredes i Rendsborg, indtil den omsider kom til
Kjøbenhavn.
Siden 1853 har Samlingen været bestyret af en Kommission,
bestaaende af Artilleriofficerer med Tøjhusets Chef som Formand,
og hvori Artilleriets Rustmester har Sæde som Konservator ved
Haandvaabensamlingen. — 1857 blev Samlingen tilgængelig for
Publikum hver Onsdag i Sommermaanederne, og Artilleribrigaden
paalagde da nuværende Artillerikapitajn Blom, der i nogle Aar
havde medvirket ved Indordningen af de tilgaaede Vaaben, at ud
arbejde en Vejledning for de Besøgende, hvilken udkom 1858.
Da det paa Grund af den i 1871 paabegyndte Hovedreparation af
Tøjhusbygningen, blev nødvendigt at nedtage den Del af Samlingen,
der var opstillet i Rustkammersalen, ere samtlige Haandskyde-
vaaben, blanke Vaaben og Dækvaaben bievne underkastede en
gjennemgaaende Restaurering. De tidligere Skillerum, der ude
lukkede det temmelig sparsomme Lys i Salen, ere borttagne, og
Vaabnene opstillede paa en med den gamle Sal mere overens
stemmende Maade. Herved er der tillige skaffet Plads til en
stor Del Vaaben, der ikke tidligere vare opstillede, og til den
ikke ubetydelige Del Vaaben fra Begyndelsen af det 18de til
Midten af det 19de Aarhundrede, som er tilgaaet Samlingen fra
Kong Frederik d. 7des private Vaabensamling eller ifølge Krigs
ministeriets Befaling efterhaanden tilkomne. Ved den stedfundne
Restaurering er hver enkelt af Samlingens Gjenstande underkastet
en omhyggelig Undersøgelse, og med streng Hensynstagen til
den historiske Troskab har man søgt at bevare alt, hvad der
truedes med Undergang. Ligeledes er senere Tiders Lakering og
Overmaling fjærnet, og man har i det Hele taget søgt at lade
Vaabnene fremtræde i et med deres oprindelige Skikkelse stem
mende Udseende, hvorhos der ved Opstillingen, forsaavidt Lokalet
tilsteder det, er taget Hensyn til, at Samlingens kronologiske Ord
ning ikke er afbrudt. Sammenligner man den historiske Vaaben
samling i Kjøbenhavn, saaledes som den nu fremtræder, med de
Samlinger af lignende Art, der findes i adskillige af Evropas
andre Hovedstæder, kan den i Størrelse og navnlig, hvad kostbare