I. Det svære Skyts.
D e t ældste Skyts, som forefindes paa Kjøbenhavns Tøjhus, henhører
til de saakaldte B o m b a r d e r og S k j æ r mb r æ k k e r e , der an
tages at være fremkomne i det 14de Aarhundrede, men som dog
endnu benyttedes i et langt senere Tidsrum. — Det bestaar af et
i begge Ender aabent Rør, dannet af Smedej ærnsstænger, som
ere omgivne med Ringe, samt af et af Jærn smedet Kammer
stykke, der er lukket i den ene Ende og forsynet med Fænghul.
— Kammerstykket, der er bestemt til at optage Krudtladningen,
havde fortil en Tud, hvormed det gik ind i en tilsvarende Fals i
Røret.
Foreningen af Rør og Kammerstykke skete ved, at
de anbragtes i en udhulet Træstok, hvortil Røret befæstedes med
Ringe og Baand af Jærn. Kammerstykket lagdes i Udhulingen
bag Røret og holdtes fasttrykket til dette ved en Jærnkile, som
støttedes imod et bagved værende Beslag. Projectilerne vare til-
hugne Stenkugler, navnlig til det større Skyts, og man har
Exempler paa, at der er anvendt Stenkugler af flere hundrede
Punds Vægt.
Ved det omtrent samtidig benyttede mindre Bagladeskyts, der
kan henføres til de saakaldte S k e r p e n t i n e r og Ba r s e r , var
Røret forlænget bagud og tildannet saaledes, at det kunde optage
Kammerstykket med Kilen, dér støtter dette mod Røret. Til
dette Skyts anvendtes i Reglen smedede Kugler, Blykugler eller
med Bly omstøbte Kugler.
Ved Begyndelsen af det 16de Aarhundrede var Kundskaben
til Metallernes Bearbejdelse saavidt fremskreden, at man kunde
forfærdige Kuglerne af Støbejærn, og disse traadte nu istedetfor
Stenkuglerne. De gamle smedede Bombarder kunde imidlertid
ikke modstaa Anvendelsen af disse Projectiler; men Industriens




