122 / 148
IV. Dækvaaben.
1 den t i d l i g e M i d d e l a l d e r benyttedes sædvanlig som Dæk
middel i Kampen en kort Y a a b e n k j o r t e l , der bestod af Læder
, eller af flere Lag uldent Tøj, og enten var beklædt med smaa
Jærnplader og Kagler, eller dækket af den saakaldte Ringbrynje
o: en af Jærnringe sammensat Panserklædning. Til Værn for
Hovedet benyttedes, dels en af Metalbøjler i Reglen efter Huens
Form tildannet H j æ l mh u e , dels en skaaldannet, foroven lidt til
spidset H j æ l m, der hyppig fortil havde en Skinne til Dækning
for Ansigtet. Endelig søgte ogsaa Datidens Krigere et Dækmiddel
i S k j o l d e t , som var rundt eller aflangt, forfærdiget af Træ og
Læder, samt beslaaetmed Metal, eller belagt med malet Gips, der
var udrørt i Lim. I det I l t e og 12t e A a r h u n d r e d e tildannedes
Ringbrynjen navnlig for Rytteriet dog allerede saaledes,' at den
dækkede Størstedelen af Legemet, og paa enkelte Steder af
Kroppen, baade over og under Ringbrynjen, anbragtes til yderligere
Beskyttelse smaa Skjolde og Plader af Jærn eller tykt Læder.
Samtidig brugtes den saakaldte B r y n j e h æ t t e , der i Reglen
bestod af en flad Jærnhue til Dækning for den øverste Del af
Hovedet, og hvortil et Brynjenet, der tjente til Dækning for Halsen
og Skulderen, var fastgjort. Hjælmen var paa denne Tid enten
dannet som en bredskygget, foroven tilspidset Jærnhat, eller ogsaa
benyttedes den plumpt tildannede kun med enkelte Lysspalter
forsynede saakaldte Cylinder- eller T ø n d e h j ælm, der støttedes
mod Skulderen og i Kampen kunde anbringes uden paa Brynje
hætten. Ved S l u t n i n g e n a f det 13de A a r h u n d r e d e frem
kommer Rustninger, der, omendskjønt raat forarbejdede, nærme
sig den fuldstændige P l a d e r u s t n i n g , hvilken i det 14de og 15de
8*