116
Aarhundrede, eftei haanden som Harniskmagernes Duelighed ud
vides, stedse forbedres og ved Slutningen af Middelalderen endog
tildannes med overordentlig Kunstfærdighed, navnlig i det nord
lige Italien.
I det 15d e Aa r h u n d r e d e har Rustningen en foroven stærkt
fremspringende, h v æ l v e t B r y s t p l a d e , der ligesom R y g p l a d e n
ofte bestaar af 2 eller flere Led forneden, og hvortil slutter sig
et af flere Skinner sammensat S k j ø d med nedhængende brede
og spidst tildannede Plader. Paa Brystpladens højre Side er
anbragt en fremspringende Hage til Støtte for Spæret eller Lansen,
det saakaldte La n s e a n l æg . Halsen er dækket af en af flere
Led sammensat Ha l s k r a v e , hvortil S k u l d e r s t y k k e r n e ere
fastgjorte med Læderremme. A rme og Ben ere dækkede med
en tætsluttende Jærnbeklædning, forsynet med bevægelige Led
overalt, hvor det er nødvendigt, og med noget fremspringende
A l b u e - og Knæp u k l e r . H a n d s k e r n e ere ligeledes sammen
satte af en Række bevægelige Led, og Fodbeklædningen har stærkt
fremtrædende Spidser, de saakaldte S n a b e l s k o , der dog bort
falde i Slutningen af det 15de Aarhundrede, til hvilken Tid Skoen
tildannes efter Fodens Længde, er bredsnudet og fortil enten lige
eller svagt afrundet. Til yderligere Beskyttelse for de Steder,
hvor Rustningen ikke havde bevægelige Led, t. Ex. ved Arm
hulingerne, var anbragt smaa runde Skjolde, ligesom den korte
Ringbrynje, der blev baaren under Rustningen, fremdeles benyttedes
i dette Øjemed. Rustningen var især i Tyskland skinnende blank
og orneret med fint udarbejdede Riffelgange „canneleret“ , (den
saakaldte maximilianske Rustning); men navnlig i Italien og Frankrig
anvendte man dog ogsaa allerede paa dette Tidspunkt Rustninger,
der vare prydede med Arabesker paa Guldgrund. H j æ l me n var
ofte tung, smeddet i et S t y k k e og tildannet efter Hovedets Form;
fortil var den glat med Lysaabninger for Øjnene, medens den
bagtil havde en bred og spidst tildannet Skjærm, der sluttede til
Rygpladen og dækkede Baghovedet og Halsen. Den nederste Del
af Ansigtet beskyttedes af et til Brystpladen fastskruet Forstykke.
Dog benyttedes samtidig en allerede i det 14de Aarhundrede op
funden Hjælm med b e v æ g e l i g t H a g e s t y k k e o g V i s i r , der
havde en svag Kam foroven,, en eller flere Spidser fortil* og var
forsynet med en Krave til yderligere Dækning for Halsen. I dette
Tidsrum var ligeledes Stridshestens Hoved, Hals og den øverste
Del af Kroppen dækket med en fuldstændig Pladerustning, og
ligesom Ridderne ofte benyttede en rigt udstyret Vaabenkjortel
over Rustningen for at forhindre, at den ophededes af Solstraalerne,




