Previous Page  149 / 254 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 254 Next Page
Page Background

Berzelius spiritusrundbrænder på stativ og

kan skubbes frem og tilbage på pinden b.

Den har lufttilførsel til indvendig og udven­

dig side af vægen. Dens højde kan reguleres

op og ned ved en cylindrisk vægeholder ved

et tanddrev e, der sidder i en ringformet

spritbeholder a. Flammen brænder i en skor­

sten af jernblik - argandbrænderprincippet.

Diglen foroven hviler på en trekant på sta­

tivets ring.

[JF]

a

a

Fil kogning og destillation i mindre omfang benyttedes bordtrækulsovne, som

måtte passes med blæsebælg og bestod enten af cylinderformet jernplade eller

af chamottedele sammenholdt med jernbånd. Indvendig var der på midten en

jernrist for at holde på trækullet. På forsiden var der enten et chamottelåg

eller en låge, hvorigennem der kunne renses ud for aske eller slagger. Gløden

blev startet med flintefyrtøj og varmen holdt vedlige ved forsigtig brug af

blæsebælg. Støv gav det i værelset, men i håret undgik man det ved at bære

hat eller kalot.

IJF

/

Da polyteknisk læreanstalt i 1890 flyttede til Sølvtorvet ville man ikke und­

være den store støbejerns kulfyrede ovn, der stod i Set. Pederstrædes præpara­

tive laboratorium. Ovnen blev flyttet med og installeret i kælderlokalet mod

Sølvtorvet og benyttedes af og til op mod første verdenskrig. Anvendelsen af

de kulfyrede ovne i laboratorierne fortrængtes kun langsomt af gasbunsen-

brændere. 1 tidsskriftet for Fysik og Kemi anbefalede redaktøren i en artikel i

1867 brugen i laboratorier af bunsenbrænderen og blæseflammen med gas.

144