149 / 254
Berzelius spiritusrundbrænder på stativ og
kan skubbes frem og tilbage på pinden b.
Den har lufttilførsel til indvendig og udven
dig side af vægen. Dens højde kan reguleres
op og ned ved en cylindrisk vægeholder ved
et tanddrev e, der sidder i en ringformet
spritbeholder a. Flammen brænder i en skor
sten af jernblik - argandbrænderprincippet.
Diglen foroven hviler på en trekant på sta
tivets ring.
[JF]
a
a
Fil kogning og destillation i mindre omfang benyttedes bordtrækulsovne, som
måtte passes med blæsebælg og bestod enten af cylinderformet jernplade eller
af chamottedele sammenholdt med jernbånd. Indvendig var der på midten en
jernrist for at holde på trækullet. På forsiden var der enten et chamottelåg
eller en låge, hvorigennem der kunne renses ud for aske eller slagger. Gløden
blev startet med flintefyrtøj og varmen holdt vedlige ved forsigtig brug af
blæsebælg. Støv gav det i værelset, men i håret undgik man det ved at bære
hat eller kalot.
IJF
/
Da polyteknisk læreanstalt i 1890 flyttede til Sølvtorvet ville man ikke und
være den store støbejerns kulfyrede ovn, der stod i Set. Pederstrædes præpara
tive laboratorium. Ovnen blev flyttet med og installeret i kælderlokalet mod
Sølvtorvet og benyttedes af og til op mod første verdenskrig. Anvendelsen af
de kulfyrede ovne i laboratorierne fortrængtes kun langsomt af gasbunsen-
brændere. 1 tidsskriftet for Fysik og Kemi anbefalede redaktøren i en artikel i
1867 brugen i laboratorier af bunsenbrænderen og blæseflammen med gas.
144