249 / 254
[OB] Opfindelsernes Bog. 1. udg. bd. 5. Kbhvn. 1880.
[OR] Ost-Rassow. Chemischen Technologie.
22 Aufl. 1941.
[PB]P. Bergsøe. Kemi på en anden måde. Kbhvn. 1963.
[RM]
E.
Rancke Madsen. The Development of Titrimetric Analysis till
1806.
Kbhvn.
1958.
[SJO] S. M. Jørgensen. Organisk Kemi. Kbhvn. 1906.
[SJQ] S.
M. Jørgensen. Qvantitativ Analyse. Kbhvn. 1869.
Afsnit 13
Side 159.
Søren Kierkegaard VII I A 185, (som betyder: S. K. 7. bind i »Papi
rer« afd. 185) side 122, 128, 132, 134, 135. Arild Christensen: Kierkegaard
og naturen. Kbhvn. 1964, s. 62-66.
Side 161.
Ny
Vestergade
11
.
DK
side
91.
(suppleret).
Afsnit 15
Side 172.
Indvielsestalen på Den polytekniske Læreanstalt er gengivet i J. T.
Lundbye DpL 1829-1929 Kbhvn. 1929 s. 216. Ing. Ugebi. 1965 nr. 41 s. 35.
Afsnit 17
Mag. sc. Niels Bohr var inden sin doktordisputats i 1911 knyttet til univer
sitetets fysiske laboratorium i Polyteknisk Læreanstalts fysikfløj ved Sølv
torvet. Bohrs banebrydende indsats i 1913 kom kun 93 år efter dens første
betingelse: opdagelsen af elektromagnetismen. Bohr udsendte efter 1913 en
række betydningsfulde afhandlinger, der er indgået i fysikkens historie, fra
sit domicil i et eetfags embedsværelse på anden sal i midten af fysikfløjen
ved siden af professor Martin Knudsens bibliotek ud mod Botanisk Have.
Bohrs nye fordybelser og udformninger af spektralteorien, korrespondens
princippet og ikke mindst: grundstoffernes slægtsskabsforhold og atomernes
bygning dannede et væsentligt grundlag for Bohrs Nobelpris i 1922. Niels
Bohr forelagde alle disse banebrydende videnskabelige arbejderi uforkortet
form dels ved foredrag i fysikfløjens store auditorium på Den polytekniske
Læreanstalt og derefter i det danske: Fysisk Tidsskrift inden de blev publi
ceret i den naturvidenskabelige internationale fagpresse. Samtidig hermed
blev den naturvidenskabelige verdens opmærksomhed i stigende grad rettet
mod Københavns Universitet. Man talte om »Københavnerskolen«, som
efter 1921 udfoldede sig særlig på Bohrs institut på Blegdamsvej.