112 / 131
om Kommunens Støtte til Sektionen, og Haabet syntes virkelig
at gaa i Opfyldelse, thi i Juli fik man en Overenskomst med
Kommunen, der foruden den tidligere tilstaaede Skattelempelse
til 1943 gik ud paa, at man blev fritaget for at yde Afdrag paa
Vejanlægslaanet, der forøvrigt var nedbragt til 10,425 Kr., og at
Kommunelaanet paa 700,000 Kr., blev nedskrevet til det Beløb,
hvortil det var nedbragt, 637,213 Kr. 24 Øre, saaledes at der kun
skulde svares Rente af dette Beløb, medens Amortisationen bort
faldt, i hvert Fald til 1939. Efter Magistratens Beregning beløb
den økonomiske Lettelse sig til 12,500 Kr. aarlig, og Bestyrelsen
vedtog derefter at nedsætte Boligafgiften med gennemsnitlig
12 Kr. 50 Øre pr. Hus (fra 11 Kr. 50 Øre til 13 Kr. 20 Øre), me
dens man efter Magistratens Begæring maatte nedsætte Lejen
for Lejlighederne i Kvistetagerne med 5 Kr. om Maaneden.
Ved denne Hjælp kom Huslejen ned paa gennemsnitlig ca.
111 Kr. om Maaneden og laa nu kun ca. 4 Kr. højere end 4.
Sektions.
Men medens man saaledes kunde nedsætte Boligafgiften for
3. Sektion, maatte man gaa til en Forhøjelse af Boligafgiften i
2. Sektion. Denne Sektion var kommen i en Gæld til Foreningen
paa ca. 10,000 Kr., der skyldtes Udgift til Stakitstolper og Skat
telempelsernes og Grundrentefrihedens Ophør i Juni 1927, idet
man paa dette Tidspunkt ikke havde forhøjet Boligafgiften.
Man fik ved Tilsagn fra Magistraten om, at det resterende
Vejlaan, der var paa 43,831 Kr. 91 Øre kunde forrentes og af
drages med 3000 Kr. aarlig, hvoraf 5 pCt. var Rente, Resten
Afdrag. Det betød en Lettelse paa ca. 2200 Kr. aarlig, men man
maatte have 3600 Kr. til, for at Regnskabet kunde balancere, og
man maatte derfor forhøje Boligafgiften med fra 2 Kr. 30 Øre til
3 Kr. 80 Øre pr. Maaned, heri iberegnet 1 Kr. om Maaneden til
den nye Kloak.