en Gæld til Kommunen paa ca. 400,000 Kr., og da man som be
kendt ogsaa kan betale Guld for dyrt, foretrak Bestyrelsen at
sige Nej Tak til Tilbudet.
Da Byggeriet nu var fuldført, kom man til Spørgsmaalet om
Udligning mellem Sektionerne af de Udgifter, der maatte be
tragtes som Fællesudgifter. Bestyrelsen var klar over, at denne
Udligning vilde volde meget store Vanskeligheder, og paa den
anden Side var man ikke klar over, om der i Henhold til Lovene
lod sig foretage en saadan Udligning. Man enedes derfor om at
forelægge Spørgsmaalet for Højesteretssagfører Fritz Biilow, og
han afgav et Responsum, hvori han udtalte, at da Beslutningen
om Udligningen blev taget, var første Sektions Huse færdigbyg
get, og at Beslutningen om Udligning derfor ikke kan være
bindende for dem. Tillige maatte han anse det for tvivlsomt, om
Beslutningen kan være bindende for Foreningens Medlemmer,
med mindre den vedtages enstemmigt af samtlige Medlemmer.
Hr. Biilow slutter derpaa sit Responsum med at udtale: Re
sultatet bliver, at jeg mener, at Beslutningen overhovedet ikke
har nogen Gyldighed. 1. Sektions Medlemmer kan i Henhold til
den nævnte Højesteretsdom (i Præstevangen) nægte at re
spektere den, og de andre Sektioners Medlemmer kan med Rette
hævde, at det var en Forudsætning for, at de skulde respektere
Beslutningen, at ogsaa 1. Sektions Medlemmer var bundet.
I Henhold hertil vedtog Bestyrelsens Flertal at anbefale Ge
neralforsamlingen at opgive Spørgsmaalet om Udligning, me
dens et Bestyrelsesmedlem, Hr. Kraft, foreslog, at man skulde
prøve Spørgsmaalet ved Retten.
Ved en paafølgende ekstraordinær Generalforsamling stemte
122 Medlemmer for Bestyrelsens Forslag, medens 69 Medlemmer
stemte for Hr. Krafts Forslag. Spørgsmaalet om Udligningen var
dermed bortfaldet.