Prioritet til Raadighed, troede han at kunne skaffe Resten af de
Penge, der kom til at mangle ved Bygning af Husene fra Folk,
der af Interesse for Sagen, kunde have Lyst til at træde støt
tende til, ligesom det ogsaa vilde være heldigt, om Foreningen
selv tilvejebragte nogen Kapital.
Borgmesteren gjorde gældende, at man i hvert Fald ikke fra
Kommunens Side kunde stille sig anderledes overfor Grøndals
vænge, end at man var i Stand til at fortsætte i samme Spor
overfor senere Foreninger, og Mødet endte derefter med, at
han lovede at se nærmere paa Forslaget og iøvrigt formulere
Kommunens Standpunkt nærmere.
Men det varede rigtignok længe, inden man fik dette Stand
punkt at vide, og det forelaa først, og endda kun delvis, efter
at Kommunens Fællesudvalg havde afholdt et Møde den 20.
September. Fællesudvalget havde fastsat Prisen for Jorden til
70 Øre pr. Kvadratalen, hvortil kom Udgifterne for Vejanlægene,
som Kommunen var villig til at betale, saaledes at disse Ud
gifter blev tillagt Jordprisen. Derimod skulde Foreningen ikke
betale det Areal, der anvendtes til Vejene. Kommunen ønskede
ikke Andel i de Værdistigninger, der konstateredes ved Ejer
skifte, men derimod vilde Kommunen forbeholde sig Ret til at
tilbagekøbe Jorden Aar 2000 mod Betaling af den Værdi, den
da havde.
Lejen for Jorden skulde, indtil der byggedes paa den, være
165 Kr. pr. Tønde Land.
Bestyrelsen tog disse Betingelser til Efterretning, men nu
kom Spørgsmaalet om Foreningens Finansieringsplan. — I en
Skrivelse fra Borgmester Jensen havde han fremsat Kravet om,
at Medlemmerne skulde være ubemidlede i Sygekasselovens
Forstand, ligesom han fastslog, at Prioriteringen af Husene
ikke maatte overstige 80 pCt. af deres Værdi.