Planens Gennemførlighed, ligesom det vilde være heldigt at
skabe et Reservefond for de Medlemmer, der kom til at bygge
Medens man saaledes i Grøndalsvænges første Aar havde
arbejdet med SpØrgsmaalet om at faa Jorden til Leje og havde
skudt Byggespørgsmaalet i Baggrunden som noget, der tørst
skulde løses, naar man havde Jorden, blev det ovenfor omtalte
Møde af afgørende Betydning, idet Byggespørgsmaalet nu b ev
skudt i Forgrunden, og det var jo forøvrigt naturligt nok, idet
man efter Mødet paa Raadhuset havde Sikkerhed for, at man
kunde faa Jorden paa rimelige Vilkaar, saa snart man mø te
med en fornuftig økonomisk Basis for Byggeriet.
Men skønt det var fuldstændig naturligt, var der dog Me
lemmer, ja endog Medlemmer af Bestyrelsen, der ikke forstod
det, men gjorde gældende, at der var sket en fuldstændig Front
forandring, og at Sagen dermed var strandet. Alle de oprinde
lige Planer var strandet, og ubemidlede Medlemmer kunde ikke
betale de 2 Kr. pr. Uge.
Særlig haardt gik det til paa det efterfølgende Bestyrelses
møde, hvor adskillige Medlemmer lagde al Skyld for, hvad der
hidtil var sket, over paa Formanden. Denne forsvarede sig med,
at man dog vilde opnaa det, som man havde arbejdet for. Man
vilde faa Jorden tilleje paa rimelige Vilkaar, indtil der blev
bygget, og Grøndalsvænge vilde derfor i Jordspørgsmaalet være
langt heldigere stillet end de Smaakaarsfolk, der ellers vilde
hygge egne Hjem, og han paaviste, at Grøndalsvænge i saa
Henseende vilde være bedre stillet end Præstevangen, der maatte
købe Jorden straks. Naar man hidtil havde ment, at det var
muligt at bygge uden Penge, var det maaske ikke helt rigtigt,
men ingen kunde sige noget bestemt derom. — Imidlertid væb
nede man sig mod alle Eventualiteter og skabte en sund øko