Previous Page  52 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 131 Next Page
Page Background

Alle disse laveste Tilbud blev antagne, men de laa som Følge

af den Fordyrelse, Krigsforholdene havde medført, betydeligt

højere end Tilbudene til første Sektion. Man maatte derfor ved­

tage en Ændring i det Stykke af Lovenes § 13, der lød saaledes:

»Saafremt Byggesummen af et Hus overstiger 6000 Kr., skal

det overskydende Beløb indbetales kontant, inden Byggeriet

paabegyndes.«

Den blev ændret til, at der efter de 6000 Kr. indskødes »be­

regnet efter de Byggesummer, der var normale i 1913«.

Efter Licitationen udregnede man, at Boligafgiften paa de

forskellige Hustyper vilde blive fra 46 Kr. 14 Øre til 58 Kr. om

Maaneden. Dette vakte nogen Uro, ogsaa indenfor Bestyrelsen,

men af de Oplysninger, den indhentede, fremgik det, at ingen

paa dette Tidspunkt kunde sige, om det senere vilde blive bil­

ligere eller dyrere at bygge, og Bestyrelsen vedtog derfor en­

stemmigt at bygge. Blandt Medlemmerne gav Resultatet af

Licitationen sig det Udslag, at enkelte udmeldte sig af 2. Sek­

tion, saaledes at andre Medlemmer rykkede ind i deres Sted, og

selv blandt Medlemmer i 1. Sektion gav Uroen sig Udslag, og

det skete paa den Maade, at nogle af dem udenom Bestyrelsen

og uden dens Vidende havde sendt en Skrivelse til Magistraten

om, at de ikke kunde være solidariske med 2. Sektions Medlem­

mer, eftersom disses Huse vilde komme til at koste langt mere

end 1. Sektions Huse.

Dette Spørgsmaal blev optaget til en indgaaende Drøftelse

blandt Bestyrelsens Medlemmer, der selvfølgelig i høj Grad mis­

billigede, at man var gaaet udenom Bestyrelsen, og den blev

enig om følgende Forslag, der forelagdes den ekstraordinære

Generalforsamling den 19. November: