»Medlemsmødet af 3. Sektion, afholdt 31/1 22, vedtager, at der snarest
afholdes en Generalforsamling til Afgørelse af Spørgsmaalet: Juridisk
Afgørelse af Solidariteten indenfor 1., 2., 3. og senere Sektioner«.
Imidlertid afholdt 3. Sektion et Protestmøde, hvor man ved
tog at nægte at betale den forhøjede Boligafgift, medens om
vendt Bestyrelsen sendte 3. Sektions Medlemmer en Skrivelse,
hvori man krævede den fulde Boligafgift indbetalt, da man ellers
vilde søge Beløbet indbetalt ad retslig Vej, og samtidig dermed
vedtog Bestyrelsen at nægte at modtage Boligafgiften, naar den
ikke blev indbetalt fuldtud, hvilket var i Overensstemmelse med
Sagførerens Raad.
Generalforsamlingen afholdtes da den 29. Marts, men den
formede sig nærmest som en hidsig Diskussion om, hvem der
havde Ansvaret for, at 3. Sektion var bygget, og for, at den nu
sad saa slet i det. Først Kl. 12 blev Generalforsamlingen afbrudt
for at fortsættes den 6. April, men her behandledes kun de andre
Punkter, der var paa Dagsordenen. Kassereren genvalgtes med
Akklamation, og til Bestyrelsen valgtes Carl I. Christoffersen
med 94, Joh. Houdahl med 89, Cilius Petersen med 76 og Poul
Hansen med 72 Stemmer.
Bestyrelsens Beslutning om ikke at modtage Boligafgift fra
3. Sektions Medlemmer, naar de ikke ogsaa indbetalte de paa
lignede 20 pCt. medførte, at disse erklærede en Betalingsstrejke,
der varede til Juni Termin.
Inden da var der sket dette, at den tidligere omtalte Sag
angaaende Solidariteten var afgjort ved en Dom, der gik imod
Udligningen, og at Bestyrelsen forsøgsvis anmodede Byfogden
om at foretage Udsættelse af et Medlem. Inden dette skete,
bøjede 3. Sektion sig dog, idet Medlemerne besluttede, at de
ophævede Betalingsstrejken og begyndte at betale den fulde
Boligafgift.