Umiddelbart efter dette Møde havde Forretningsudvalget
haft et Møde med Arkitekterne, der forøvrigt havde nedsat deres
Honorar for 3. Sektion med 20 pCt., og som nu havde sat deres
Honorar for Restbebyggelsen til 40,000 Kr., en klækkelig Ned
sættelse af det almindelige Arkitekthonorar. Bestyrelsen vedtog
derefter at skride til Køb af Jorden.
Vi kommer nu til det, der foran er betegnet som det mørke
Blad i Grøndalsvænges Historie. Boligudgifterne for tredje Sek
tions Medlemmer blev saa høje, at mange af dem tvivlede om
at kunne svare dem, og adskillige maatte endda straks give op
og gaa fra det Hus, som de efter lang Tids Venten og mange
Forhaabninger havde faaet. Man frygtede et almindeligt Sam
menbrud, hvis der ikke blev skaffet økonomisk Støtte. Det faldt
da ganske naturligt, at man fandt, at 1. og 2. Sektions Medlem
mer burde træde til med denne Støtte, og Bestyrelsen tog der
for Arbejdet op. Man havde vel en Solidaritetsbestemmelse i
Lovene, men man fandt ikke Anvendelsen af den for mulig, idet
en ganske lignende Bestemmelse i Præstevangens Love var
bleven indbragt for og underkendt af saavel Byret som Landsret
og senere ligeledes blev det ved Højesteret. Forindens Højeste
rets Dom faldt havde Grøndalsvænge ogsaa indbragt sin Sag
for Retten, men da første Instans dømte som Tilfældet havde
været i Præstevangens Sag, opgav man at føre Sagen videre.
Men inden man naaede til dette, havde man paa mange og
lange Bestyrelsesmøder drøftet, hvorledes man skulde komme
3. Sektions Medlemmer til Hjælp ved Bidrag fra 1. og 2. Sektion,
hvis Medlemmer gennemgaaende viste sig i højeste Grad uvil
lige til at støtte. Der fremsattes en Række forskellige Forslag,
men til sidst enedes Bestyrelsen om at foreslaa, at 1. Sektions
Medlemmer skulde betale 12 Kr. maanedlig og 2. Sektion 8 Kr.
om Maaneden, dog ikke udover 400 Kr. pr. Medlem, og det fore-