992,820 Kr. fik man i Tilskud fra Stat og Kommune.
I Østifternes Kreditforening fik man et Laan paa 1,100,000
Kr. til 5 pCt. Rente og Afdrag, hvoraf de 4 ^ pCt. af det til
enhver Tid skyldige Beløb var Rente, Resten Afdrag.
I Københavns Hypotekforening fik man 225,000 Kr. til 6 pCt.,
hvoraf de 5 pCt. af det til enhver Tid skyldige Beløb var Renter
og Resten Afdrag.
Hos Københavns Kommune fik man 700,000 Kr. til 5 pCt.
Rente og
\y2
pCt. Afdrag.
Medlemmernes eget Indskud var 48,000 Kr. og af Driftskon
toen laante man de Penge, man ved Prioriteringen kom til at
mangle, nemlig 30,168 Kr. 39 Øre.#
Som sagt led Foreningen et vældigt Kurstab. Pengene var
blevet meget dyre efter Krigens Afslutning. De, der raadede over
Penge, kunde faa dem anbragt i Foretagender, der gav god For
tjeneste, og Følgen heraf blev, at der blev trange Kaar paa Obli
gationsmarkedet. Hvem vilde vel købe Obligationer, der gav en
Rente paa 4 ^ pCt. eller 5 pCt., naar de kunde anbringe Penge i
Foretagender, der gav 10 pCt. Udbytte eller mere? Følgen heraf
var, at Obligationskurserne raslede ned og stod meget lavt, da
Grøndalsvænge kunde tage de bevilgede Prioritetsmidler fra
Kreditforening og Hypotekforening hjem. Formanden og Be
styrelsen turde af Hensyn til de lave Kurser ikke sælge dem,
men beholdt Obligationerne i Haab om, at Kurserne kunde stige,
saaledes at man kunde faa flere Penge for dem. Men da indtraf
en Kalamitet, som man ikke havde regnet med.
Revisionsbanken kom i Vanskeligheder og skulde bruge alle
de Pengemidler, den kunde skrabe sammen. Den forlangte, at
Grøndalsvænges Obligationer skulde sælges straks til Dækning