C. N. Jensen valgtes i Stedet for Cilius Petersen, der havde
nedlagt sit Mandat.
løvrigt beskæftigede Bestyrelsen sig i en Række Møder med
Regninger fra de Haandværksmestre, der havde ledet Arbejderne
for Foreningen, og i enkelte Tilfælde blev der strøget Beløb,
som Bestyrelsen fandt uberettigede. I denne Forbindelse kom
man ogsaa ind paa Murersvendenes Ugeregninger og de Tillæg,
som man fandt uberettigede, men som man alligevel af Hensyn
til Konsekvenserne maatte betale. Der blev saaledes nævnt føl
gende Tilfælde: Som Følge af, at man havde nægtet en Mand
Betaling for to uberettiget opførte Timer, var man kommen til
at betale ca. 1000 Kr. i Spadserepenge, idet Arbejdet var blevet
nedlagt.
Efter at man ved Slutningen af 1920 var blevet klar over,
hvor galt det stillede sig økonomisk for 3. Sektion, indkaldte
man Sektionens Medlemmer til et Møde, som afholdtes den 12.
December, paa hvilket Formanden indledede med en Oversigt
over Byggeriets Forløb og udtalte, at man blev nødt til at gaa
til en midlertidig Forhøjelse af Boligafgiften paa 20 pCt., idet
de aarlige Udgifter vilde andrage ca. 124,000 Kr. Der paafulgte
en meget lang Debat, hvorunder der faldt ret skarpe Ord, og
hvor flere Talere udkastede Tanken om, at 1. og 2. Sektion burde
træde hjælpende til. Hertil gjorde Formanden gældende, at de
to Sektioner ikke paa noget retsligt Grundlag kunde paatvinges
en forhøjet Husleje til Fordel for 3. Sektion, men hvad der vilde
ske var en Udligning af Grund, Vejanlæg og offentlige Tilskud,
men iøvrigt vilde Bestyrelsen gøre, hvad der var muligt for at
lette Byrderne for 3. Sektion. Mødet sluttede først Kl. 1,10 med,
at Formandens Udtalelser toges til Efterretning.
I et Bestyrelsesmøde den 27. Januar 1921 kunde Formanden
meddele, at man havde faaet følgende Prioriteter til Forretnings-