79 / 438
59
i 1757 havde Berckentin og Hofpræst Qvist paa Fattigvæse
nets Vegne henvendt sig til Opfostringshuset for at skaffe
Penge til et Hus, der kunde rumme c. 600 af Konvent
husets Almisselemmer. Kapitalen skulde saa betales paa den
Maade, at Opfostringshuset tilbageholdt 1500 Ed. af den Sum,
det aarlig skulde betale a f Lotteripengene. Men i hvert T il
fælde blev det Bernstorff, der fik Tanken virkeliggjort. Og
en Mand, der stod ham nær, udtalte faa A a r efter hans Død,
at Tanken og Udkastet til et almindeligt Fattighus i Køben
havn stammede fra ham, der ogsaa personlig den 21. Juli
1766 lagde Grundstenen til den Bygning i Amaliegade, der
kendes under Navnet Almindeligt Hospital. Den 9. April 1769
blev Bygningen indviet.
Men hvor skulde Pengene komme fra, som denne ny Byg
ning vilde koste? H er laa det jo nær for Bernstorff at komme
til at tænke paa Opfostringshusets Kapital. Der laa de Penge,
der skulde bruges, og naar han saa derigennem kunde faa
Lotteriprivilegiet forlænget, var begge Institutioner vel hjulpen.
Den 14. Juni 1764 tilskrev Overhofmarskal v. Moltke Præses
for Opfostringshusets Direktion i Kongens Navn, at Opfostrings
huset skulde paatage sig at betale Generalkrigsdirektorium
50000 Ed. og Direktionen for „det fattiges Væsen“ 70000 Ed.,
mod at Lotteriprivilegiet blev forlænget med endnu 10 Lotterier,
saa at Opfostringshuset altsaa havde Eet til Lotterierne til
1783. Krigsdirektoriet trængte nemlig ogsaa til Penge, idet
Saint Germain tænkte paa at oprette et saakaldt Plejelius
for Invalider, Soldaterenker og Soldaterbørn. Hidtil havde
„Krigshospitalsladegaarden“ , hvor senere St. Hans Hospital
flyttede hen, været benyttet som Opholdssted og Arbejdsan
stalt for syge og fattige af Soldaterstanden, medens Soldater
børnene blev undervist og for en Del nød Forplejning i for
skellige Garnisonsskoler og Anstalter. Nu skulde det hele
samles i det paatænkte Plejehus, og der skulde dertil anvendes
50000 Ed. Da Krigshospitalskassen i sin Tid havde faaet
Eet til at indrette Lotterier, men ikke benyttet sig deraf,
fandt den det rimeligt, at Opfostringshuset betalte disse Penge,
saa vilde den ikke gøre Fordring paa sine Lotterier og altsaa