DetKongeligeOpfostringshus

kom ud med en Gevinst paa 10 Ed., vilde han forny den;

men saa opdagede Collin, at den var falsk. Forstander Broust

fik af Direktionen Ordre til at anklage Oldenborg for

crimen

folsi

, og han maatte a f Opfostringshusets Kasse betale i F or

plejnings- og Yaretægtspenge for Arrestanten 2 Mk. 8 Sk.

om Ugen, indtil Dommen faldt. Dette skete den 23. Septbr.

og lød paa, at Falskneren skulde „miste sin Haand, Æ re og

B oeslod “ . Denne liaarde Dom blev dog betydelig formildet;

thi, „ford i han var ung og havde gamle Forældre, og da han

aldrig havde haft i Sinde at fornærme Lotteriet, og han kun

havde laant 9 Mk. paa Sedlerne, blev han benaadet til at

arbejde 2 Maaneder i Kastellet.“ Det fremhæves ogsaa under

Sagen som en formildende Omstændighed, at han havde til

Hensigt at overrække Kongen det omtalte Skrift.

D a Lotterierne lykkedes saa vel, at Opfostringshuset be

gyndte at samle en Formue, er det rimeligt, at det ønskede

at faa Privilegiet forlænget saaledes, at det kunde faa dannet

et saa stort Grundfond, at dets betryggede Eksistens derved

for bestandig blev sikret, hvad Direktionen, som tidligere for

talt, alt længe havde haft sin Opmærksomhed henvendt paa.

Det lykkedes virkelig at faa Privilegiet forlænget med endnu

10 Lotterier foruden de først bevilgede 20. Og hermed gik

det saaledes til.

I Aaret 1762 føjede Bernstorff Stillingen som Præses i

Direktionskommissionen for Fattigvæsenet til sine mange andre

betydningsfulde Hverv. „Hans fint medlidende Hjærte mod

de fattige fortjente, at han blev Præses for Fattigvæsenet i

Danmark“ , siger Hübner i den Sørgetale, han holdt over

Bernstorff i det kgl. Landhusholdningsselskab 1772.

De Midler, Fattigvæsenet havde at raade med, var Ben

terne a f Kapitaler, hvoraf dog en Del var gaaet til Grunde

under Belejringen 1658 og Ildebranden 1728, milde Gaver og

Tavlepenge, medens der ikke hidtil havde været paalignet

nogen egentlig Fattigskat.

Den saakaldte Direktionskommission administrerede „det

fattiges Væsen“ her i København gennem Konventhuset. Dette

laa paa H jørnet af Silkegade og Pilestræde og kaldtes ogsaa

Silkehuset, fordi der havde været en Silkefabrik. Kristian IV