57
kom ud med en Gevinst paa 10 Ed., vilde han forny den;
men saa opdagede Collin, at den var falsk. Forstander Broust
fik af Direktionen Ordre til at anklage Oldenborg for
crimen
folsi
, og han maatte a f Opfostringshusets Kasse betale i F or
plejnings- og Yaretægtspenge for Arrestanten 2 Mk. 8 Sk.
om Ugen, indtil Dommen faldt. Dette skete den 23. Septbr.
og lød paa, at Falskneren skulde „miste sin Haand, Æ re og
B oeslod “ . Denne liaarde Dom blev dog betydelig formildet;
thi, „ford i han var ung og havde gamle Forældre, og da han
aldrig havde haft i Sinde at fornærme Lotteriet, og han kun
havde laant 9 Mk. paa Sedlerne, blev han benaadet til at
arbejde 2 Maaneder i Kastellet.“ Det fremhæves ogsaa under
Sagen som en formildende Omstændighed, at han havde til
Hensigt at overrække Kongen det omtalte Skrift.
D a Lotterierne lykkedes saa vel, at Opfostringshuset be
gyndte at samle en Formue, er det rimeligt, at det ønskede
at faa Privilegiet forlænget saaledes, at det kunde faa dannet
et saa stort Grundfond, at dets betryggede Eksistens derved
for bestandig blev sikret, hvad Direktionen, som tidligere for
talt, alt længe havde haft sin Opmærksomhed henvendt paa.
Det lykkedes virkelig at faa Privilegiet forlænget med endnu
10 Lotterier foruden de først bevilgede 20. Og hermed gik
det saaledes til.
I Aaret 1762 føjede Bernstorff Stillingen som Præses i
Direktionskommissionen for Fattigvæsenet til sine mange andre
betydningsfulde Hverv. „Hans fint medlidende Hjærte mod
de fattige fortjente, at han blev Præses for Fattigvæsenet i
Danmark“ , siger Hübner i den Sørgetale, han holdt over
Bernstorff i det kgl. Landhusholdningsselskab 1772.
De Midler, Fattigvæsenet havde at raade med, var Ben
terne a f Kapitaler, hvoraf dog en Del var gaaet til Grunde
under Belejringen 1658 og Ildebranden 1728, milde Gaver og
Tavlepenge, medens der ikke hidtil havde været paalignet
nogen egentlig Fattigskat.
Den saakaldte Direktionskommission administrerede „det
fattiges Væsen“ her i København gennem Konventhuset. Dette
laa paa H jørnet af Silkegade og Pilestræde og kaldtes ogsaa
Silkehuset, fordi der havde været en Silkefabrik. Kristian IV