DetKongeligeOpfostringshus

5 2

Privilegium, idet Kongen forundte Staden A ltona Frihed til

at foranstalte smaa Lotterier med Lodder, der kostede 2 M k .;

men til Gengæld skulde Halvdelen a f Overskuddet tilfalde Op-

fostringsliuset, der paa den Maade fik en Indtægt a f nogle

Hundrede Daler om Aaret.

D et riste sig dog snart, at det nu faldt vanskeligere for

Kollektørerne for det københavnske Lotteri at faa alle deres

Sedler afsatte, hvorfor Direktionen paa forskellig Maade søgte

at forøge deres Iver ved at begunstige de Kollektører, der

ikke sendte Lodder tilbage til Lotteriet, og den arbejdede

paa at faa bestemt, at ingen Sedler fra A ltona maatte sælges

eller averteres her i København, ja, at der ikke maatte kolli

geres til dette Lotteri Øst for Lillebælt.

D et kneb dog endnu mere for A ltonalotteriet at faa sine

Lodder afsat. Og da Bernstorff i Sommeren 1770 opholdt

sig paa Traventhai sammen med Kongeparret og Struense,

henvendte Direktionen, for hvilken Overpræsident v. Gahler

stod i Spidsen, sig til ham og klagede sin K ød over, at den

var brændt inde med 3000 Lodder. Bernstorff skriver da

den 31. Juli til Direktørerne i København og foreslaar dem,

at Opfostringshuset tager D el i disse Lodder, da han syntes,

man burde hjælpe dette Lotteri, der havde været nyttigt for

Stiftelsen. Direktørerne fandt, at dette kunde ske uden Risiko,

og gik ind derpaa. Dette er det sidste, der findes fra Bern-

storffs Haand; thi et Par Uger efter faldt han.

Faa Maaneder i Forvejen var Lotteriets første Inspektør,

Kancelliraad Jonas Oollin, afgaaet ved Døden. Dette med

delte hans Søn, K ollek tør Kiels Collin, Direktionen den 12.

Marts, og allerede den 13. blev K on trolør Baumgarten be

skikket til at blive hans E fterfølger, dog paa den Maade, at

Kiels Collin skulde fortsætte med det 17. Lotteri, som alle

rede var i Gang. Faa Dage efter ansattes Collin desuden

som Lotterikontrolør og Protokolist ved Opfostringshuset,

altsaa i Baumgartens tidligere Stilling. Samtidig resolveredes,

at den ny Inspektør maatte søge kgl. Bevilling til at blive

kaldt kgl. Lotteri-Inspektør „i alle Maader ligesom hans F or

mand, men dog stedse at være Præses og D irektører i Følge

Fundatsens X . P ost hørig og lydig udi alt, hvis han af dem