Previous Page  67 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 438 Next Page
Page Background

47

ogsaa, at Kollekt ører gik Fallit og Direktionen maatte føre

langvarige Processer, der flere Gange endte med Tab, skønt

Kongen havde bevilliget

„Beneficium paupertatis“

for Op-

fostringshusets og Lotteriernes Sager. Der indløb stadig F ore­

spørgsler om, hvorledes der skulde forholdes med tabte L od ­

sedler. Skønt Gevinster, der faldt paa dem, egentlig tilkom

Lotteriet, bestemtes der, at „for Lotteriets Kredits Skyld“

skulde Gevinsterne underhaanden betales 6 Maaneder efter

sidste Trækning, naar vedkommende gik ind paa at holde

Lotteriet fri for al Krav og Skade. Da der i Skien døde en

Kollektør, og det var vanskeligt at faa hans Gæld til Lotteriet

dækket, ansøgte Direktionen Kongen om, at Lotteripengene

efterdags maatte have „samme Prioritet og Præ ference“ som

kongelige Fordringer, hvilket blev bevilliget.

Skønt Collin vist var en meget dygtig Forretningsmand,

og han senere ofte bliver rosende omtalt for sine store F o r­

tjenester af Lotteriernes heldige Fremgang, foranledigede de

ovenfor skildrede Vanskeligheder af og til temmelig skarpe

Rivninger mellem ham og Direktionen. Da det i 1760 viste

sig, at der var Lotterirestancer paa over 10000 Rd., bebrejdede

Direktionen ham dette, fordi han „med eftertrykkelige Ordres

og Resolutioner er bleven forsynet og ikke har efterlevet

samme. Desaarsage skal han engang for alle blive erindret,

det han i Fremtiden ej efterlader at holde sig Direktionens

Befalinger i alle Maader paa det nøjagtigste efterrettelig, og

og at han dernæst skulde blive paamindet, enten at oprette

det, som hidindtil forsømt er, eller og at staa til Ansvar for

Pengene, saasom det ej kan forsvares, under hvad Prætext

det end være maatte, at lade adskillige Kollektører hensidde

hele og halve A a r med Pengene til deres egen Handel og

Commerce at bruge, hvorved det ene Lotteris Indtægt løber

ind i et andet, og intet andet kan være at vente end T ab .“

Denne Tvist jævnedes dog hurtig, idet Collin lovede at holde

sig nøje til de givne Ordrer, og kort efter opnaaede han, at

hans Broder Vinhandler Collin fik en Kollektion. Men da

der stadig kom K lage over den mislige Maade, hvorpaa uden­

bys Kollektører omgikkes med Lotteriets Penge, resolveredes,

at for Fremtiden skulde Collin indgive Ansøgninger om K o l-