![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
47
ogsaa, at Kollekt ører gik Fallit og Direktionen maatte føre
langvarige Processer, der flere Gange endte med Tab, skønt
Kongen havde bevilliget
„Beneficium paupertatis“
for Op-
fostringshusets og Lotteriernes Sager. Der indløb stadig F ore
spørgsler om, hvorledes der skulde forholdes med tabte L od
sedler. Skønt Gevinster, der faldt paa dem, egentlig tilkom
Lotteriet, bestemtes der, at „for Lotteriets Kredits Skyld“
skulde Gevinsterne underhaanden betales 6 Maaneder efter
sidste Trækning, naar vedkommende gik ind paa at holde
Lotteriet fri for al Krav og Skade. Da der i Skien døde en
Kollektør, og det var vanskeligt at faa hans Gæld til Lotteriet
dækket, ansøgte Direktionen Kongen om, at Lotteripengene
efterdags maatte have „samme Prioritet og Præ ference“ som
kongelige Fordringer, hvilket blev bevilliget.
Skønt Collin vist var en meget dygtig Forretningsmand,
og han senere ofte bliver rosende omtalt for sine store F o r
tjenester af Lotteriernes heldige Fremgang, foranledigede de
ovenfor skildrede Vanskeligheder af og til temmelig skarpe
Rivninger mellem ham og Direktionen. Da det i 1760 viste
sig, at der var Lotterirestancer paa over 10000 Rd., bebrejdede
Direktionen ham dette, fordi han „med eftertrykkelige Ordres
og Resolutioner er bleven forsynet og ikke har efterlevet
samme. Desaarsage skal han engang for alle blive erindret,
det han i Fremtiden ej efterlader at holde sig Direktionens
Befalinger i alle Maader paa det nøjagtigste efterrettelig, og
og at han dernæst skulde blive paamindet, enten at oprette
det, som hidindtil forsømt er, eller og at staa til Ansvar for
Pengene, saasom det ej kan forsvares, under hvad Prætext
det end være maatte, at lade adskillige Kollektører hensidde
hele og halve A a r med Pengene til deres egen Handel og
Commerce at bruge, hvorved det ene Lotteris Indtægt løber
ind i et andet, og intet andet kan være at vente end T ab .“
Denne Tvist jævnedes dog hurtig, idet Collin lovede at holde
sig nøje til de givne Ordrer, og kort efter opnaaede han, at
hans Broder Vinhandler Collin fik en Kollektion. Men da
der stadig kom K lage over den mislige Maade, hvorpaa uden
bys Kollektører omgikkes med Lotteriets Penge, resolveredes,
at for Fremtiden skulde Collin indgive Ansøgninger om K o l-