66 / 438
4 6
paa Drengene, naar de glade Vindere hævede deres Penge.
I vore Dage er det yderst sjældent, det falder nogen ind at
ofre en lille D el af Gevinsten, og derfor betaler Lotteriet nu
840 K r. om Aaret, som bliver fordelt mellem de trækkende
Drenge. F ra første Færd blev det Praksis, at Drengenes
Penge sattes i Stiftelsens Kasse, hvor de bar Renter, indtil
de ved Børnenes Udgang a f Stiftelsen blev overgivet deres
paarørende. Senere skulde de staa, til Drengene bavde ud
lært, og saaledes er det endnu.
Disse „kongelig alene priviligerede Lotterier til nødlidende
National Børns Opdragelse“ , som det officielle Navn var, lyk
kedes over al Forventning, saa at Opfostringsbuset snart be
gyndte at samle Formue. T il de 10 første Lotterier brugtes
den oprindelige Plan, bortset fra nogle temmelig ubetydelige
Ændringer. Men fra det 11. Lotteri fulgtes en ny Plan,
hvorefter Fordelen vilde blive endnu langt større. A llerede
1762 bavde Direktionen nemlig forhandlet om Nødvendigheden
a f at indrette en ny Plan, der kunde give mindst 36000 Rd. om
Aaret, for at der kunde blive samlet en Kapital paa 400000
Rd., som Opfostringsbuset kunde bestaa ved efter Privilegiets
Ophør. Baumgarten, der var et klart Hoved, og som meget
gærne vilde gøre sig gældende, udarbejdede den ny Plan, der blev
benyttet ved de følgende Lotterier og viste sig at være meget
fordelagtig, idet den gav et Nettoudbytte paa indtil 70000 Rd.
om Aaret, skønt Loddernes Antal var sat ned til 20000, hvor
over Direktionen blev saa fornøjet, at den forhøjede baade
Collins og Baumgartens Gager.
Forøvrigt forvoldte Lotterierne mange Bryderier, og deres
Anliggender optager en betydelig D el af Direktionsmødernes
Forhandlinger. D er var bestemt, at Collin skulde aflægge
Regnskab for hvert Lotteri inden 6 Maaneder efter dets Fuld
endelse. Men allerede med det første Lotteris Regnskab trak
det saa længe ud, at ban maatte bede om endnu 6 Maaneders
Henstand, hvad der endda ikke engang slog til. Med Datidens
Meddelelses- og Befordringsmidler kan man nok tænke sig, at
Forretningsgangen maatte blive langsom og besværlig, og det
var ikke muligt at faa Kollektørerne til at indsende Pengene
til rette T id trods de skarpeste Formaninger. D et hændte