Previous Page  66 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 438 Next Page
Page Background

4 6

paa Drengene, naar de glade Vindere hævede deres Penge.

I vore Dage er det yderst sjældent, det falder nogen ind at

ofre en lille D el af Gevinsten, og derfor betaler Lotteriet nu

840 K r. om Aaret, som bliver fordelt mellem de trækkende

Drenge. F ra første Færd blev det Praksis, at Drengenes

Penge sattes i Stiftelsens Kasse, hvor de bar Renter, indtil

de ved Børnenes Udgang a f Stiftelsen blev overgivet deres

paarørende. Senere skulde de staa, til Drengene bavde ud­

lært, og saaledes er det endnu.

Disse „kongelig alene priviligerede Lotterier til nødlidende

National Børns Opdragelse“ , som det officielle Navn var, lyk­

kedes over al Forventning, saa at Opfostringsbuset snart be­

gyndte at samle Formue. T il de 10 første Lotterier brugtes

den oprindelige Plan, bortset fra nogle temmelig ubetydelige

Ændringer. Men fra det 11. Lotteri fulgtes en ny Plan,

hvorefter Fordelen vilde blive endnu langt større. A llerede

1762 bavde Direktionen nemlig forhandlet om Nødvendigheden

a f at indrette en ny Plan, der kunde give mindst 36000 Rd. om

Aaret, for at der kunde blive samlet en Kapital paa 400000

Rd., som Opfostringsbuset kunde bestaa ved efter Privilegiets

Ophør. Baumgarten, der var et klart Hoved, og som meget

gærne vilde gøre sig gældende, udarbejdede den ny Plan, der blev

benyttet ved de følgende Lotterier og viste sig at være meget

fordelagtig, idet den gav et Nettoudbytte paa indtil 70000 Rd.

om Aaret, skønt Loddernes Antal var sat ned til 20000, hvor­

over Direktionen blev saa fornøjet, at den forhøjede baade

Collins og Baumgartens Gager.

Forøvrigt forvoldte Lotterierne mange Bryderier, og deres

Anliggender optager en betydelig D el af Direktionsmødernes

Forhandlinger. D er var bestemt, at Collin skulde aflægge

Regnskab for hvert Lotteri inden 6 Maaneder efter dets Fuld­

endelse. Men allerede med det første Lotteris Regnskab trak

det saa længe ud, at ban maatte bede om endnu 6 Maaneders

Henstand, hvad der endda ikke engang slog til. Med Datidens

Meddelelses- og Befordringsmidler kan man nok tænke sig, at

Forretningsgangen maatte blive langsom og besværlig, og det

var ikke muligt at faa Kollektørerne til at indsende Pengene

til rette T id trods de skarpeste Formaninger. D et hændte