61 / 438
41
at modtage Drenge, lod Fattigvæsenet forespørge, om Stif
telsen vilde modtage 70 ä 80 Hittebørn, da det hed sig, at
den ikke var fnldt belagt, hvorpaa der blev svaret, at den
kun kunde modtage 40. Den før omtalte Frygt for at ind
lægge Børn, der hist og her havde ytret sig ude i Landet,
var ganske forbigaaende, og efter et Par A ars Forløb var
Ansøgerne saa mange, at der paa en Forespørgsel fra Flens
borg om at faa et Par Drenge optaget, blev svaret, at der
stod 146 paa Ekspektancelisten, ja faa Maaneder efter, at Ind
læggelsen var begyndt, skrev Bernstorff personlig til en fornem
Mand, der ønskede at indlægge en Dreng, at det ikke kunde
lade sig gøre, da Antallet af Børn var overkomplet. Omtrent
paa samme T id skrev Kirke-Inspektions-Kollegiet til Direktionen:
D a os fra Island er b le ve n tilm eld t, at d er i L a n d e t findes m ange
nng e M e n n isk e r, som h a r in g e n v ist B liv e ste d , m en flakke L a n d e t om
k rin g som Lø sg jæ n g e re og er P u b lic o til B y rd e , saa foranlediges v i
h e ra f hos E d e rs E x c e lle n c e og hø jtæ red e H e rre r h erved at fornem m e,
om det ik k e m aatte væ re g jø rlig t, at en D e l saadanne fattige og fo r
lad te islan dske D re n g e k u n d e indtages aarlig i det kgl. O pfostringshu s
fo r at oplæ res i H a a n d v æ rk e r og i sin T id sendes tilb ag e til Islan d ;
h v o r m ange da i saa F a ld aarlig k u n d e indtages, og om de første ku n n e
forskrives m ed R e to u rsk ib e n e i A a r.
En anden Sag var det, at der en sjælden Gang kunde
vise sig Modvilje hos daarlige Forældre, naar Øvrigheden ikke
fandt dem skikkede til at opdrage deres Børn og derfor vilde
indlægge dem i Opfostringslmset. Saaledes var der en Kone
i Ockholm i Landskabet Bredsted, om hvem Pastor Bielefeldt
skrev, at hendes Opførsel var usømmelig og ukristelig, og da
hans Formaninger ikke havde frugtet, spurgte han Direktionen,
om man ikke med Magt maa tage hendes to Sønner for at
fremme deres timelige og evige Velfærd. Det gik dog ikke
saa let; thi da Direktionen erklærede sig villig til at modtage
Børnene, skrev Præsten: „AVer weiss, obs mit Gewalt möglich
ist. D ie beyden Gerechtsdiener in Bredstedt sind zu alt und
schwach dazu. Aus dieser Gemeinde darfs keiner wagen, die
Kinder ihr abzunehmen aus Furcht, dasz sie sich nachher mit
Mord oder Brand rächet. A ch Gott, was ist mit diesen
armer Kindern anzufangen!“ Senere gav Kongen Ordre til,
at Børnene skulde fratages liende og indlægges.