Previous Page  125 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 125 / 329 Next Page
Page Background

— 121 —

Kommunen ydede ikke i dette Aar noget Tilskud, hverken specielt

til Arbejdsløse eller til Foreningens almindelige Virksomhed. Der blev

derimod efter et af Grosserer V. Werner paa Foreningens Aarsmøde

fremsat Forslag truffet særligeForanstaltninger for at opnaa nyTilgang

af Bidragydere, idet der dels gennem Afdelingerne, dels fra Forenin­

gens Hovedkontor udsendtes ca. 9000 Breve til mere velstillede Bor­

gere i Hovedstaden med Opfordring til at støtte Foreningen, ledsaget

af Brevkort til Anmeldelse af Bidrag. Nogen Tid efter denne Udsen­

delse blev der i hver enkelt Afdeling forsøgt personlig Henvendelse til

de Adressater, der ikke havde anmeldt Bidrag, idet velvillig Bistand

til disse Henvendelser blev ydet dels af Foreningens faste Medarbej­

dere, dels af andre frivillige Medvirkende, som ifølge udsendt Opfor­

dring havde stillet sig til Raadighed, navnlig Medlemmer af de for­

skellige Studenterforeninger samt Lærere og Lærerinder ved det

offentlige Skolevæsen. Der blev ogsaa tegnet Aarsbidrag til et Beløb

af henved 6000 Kr., men Resultatet opvejede dog langtfra den i en Aar-

række stedfundne Nedgang, og Situationen var i Virkeligheden ganske

uholdbar.

Man havde nu naaet det Punkt, hvor det var aldeles umuligt

med private Midler at bestride den store Samfundsopgave, som en for­

svarlig Understøttelse af Trængende udenfor Fattigvæsenet udgjorde,

og man maatte nødvendigvis skride til eet af to: enten maatte der ydes

den private Virksomhed, der var i Gang med denne Opgave, økonomisk

Støtte af Kommunen, eller ogsaa maatte Kommunen, hvis en saadan

Ordning ikke lod sig gennemføre, selv overtage Løsningen af denne

Opgave. Oversigten Tavle A, vil bedre end mange Ord vise, hvor langt

man i Aarenes Løb var kommen bort fra den frivillige Beskatning af

enhver, som Pastor Holck og andre af de første ledende Mænd ansaa

som et nødvendigt Grundlag for Virksomheden, og hvor paatrængende

nødvendigt det var og i mange Aar havde været, at Kommunen paatog

sig at tilvejebringe nogle Midler ved en anden Form for Beskatning.

Samtidig med at dette skete, ophørte naturligvis paa den anden Side

Berettigelsen af at se Foreningens private Bidrag fra noget Beskat-

ningssynspunkt.