FrieFattihforsorgKjøbenhavn

—

125

—

Under Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtalte Borg

mester Jacobi, at Bestemmelserne i Punkt 2 i første Række vilde være

til Gavn for Kommunen, men ogsaa for Foreningen. Uagtet Forenin

gen i Virkeligheden havde det under sit Formaal og oprindelig havde

det som sit eneste Formaal netop at hjælpe under de nævnte Vilkaar,

havde den mere og mere været nødsaget til at afvige ikke lidt herfra,

navnlig fordi den ikke havde til

strækkelige Midler til at kunne

gøre det i det Omfang, hvori det

maatte ønskes. Naar den nu atter

fik en større Sum, som kun maatte

anvendes paa denne Maade og med

noget større Beløb i de enkelte Til

fælde, kunde man være ganske sik

ker paa, at saa at sige alle, der blev

hjulpet af dette Tilskud, vilde være

Folk, der ikke kunde have faaet

Hjælp fra Foreningen, hvis den ikke

havde faaet dette Tilskud, og der

vilde derfor ikke af den Grund være

nogensomhelst Anledning for pri

vate Bidragydere til at trække sig

tilbage.

Med Hensyn til den af Forenin

gen opstillede Forudsætning om Tilskuddets Fortsættelse udtalte Borg

mesteren, at man sikkert kunde gaa ud fra, at det vilde blive fortsat,

da man ikke behøvede at tvivle om, at Foreningen vilde løse den stillede

Opgave paa en god Maade. Det hayde man haft Lejlighed til at se i

Vinteren 1902—03, da der bevilgedes Foreningen et Beløb af 50 000 Kr.

til Uddeling under den daværende store Arbejdsløshed.

Martin Olsen*) oplyste, at det i 1903 nedsatte Udvalg havde fore

taget en Del Undersøgelser, derunder rettet Forespørgsel til en Del

Formænd for Fagforeninger, som havde Understøttelseskasser under

sig. Om end den vedtagne Lov slog fast, hvilken Vej der skulde gaas

*) Den senere Kommunalrevisor.

P. FR. RIST