V II.
TIDEN 1905— 1921
Beslutningen om at yde et aarligt Tilskud til Foreningens Virk
somhed betegnede — saa ringe Beløbet end var og helt indtil Krigens
Tid vedblev at være i Forhold til Byens Indbyggertal og i Sammen
ligning med, hvad saa mange andre Kommuner ofrede i dette Øjemed
— dog et fuldstændigt og afgørende Brud med Kommunalbestyrelsens
hidtidige Stilling til denne Sag. Det samme kan siges for Foreningens
Vedkommende. Man behøver blot at sammenholde den Beslutning,
Foreningens Ledelse traf, da man i 1879 var enig om ikke at benytte
den ved den ekstraordinære Lov af 10. Marts 1879 givne Anvisning paa
at faa Tilskud fra Kommunen (pag. 74), med Foreningens Stilling nu,
hvor man fandt, at Vedtægternes Grundprincip: at virke ved frivillige
Bidrag nok kunde forenes med at modtage frivillige Bidrag ogsaa fra
det Offentlige, selvom der naturligvis herved i første Række var tænkt
paa frivillige Bidrag fra privat Side,
Det var heller ikke uden stor Betænkelighed, at Foreningen paa
tog sig Hvervet som Uddeler af de kommunale Midler. Enkelte Med
arbejdere var meget stærkt imod det. Saaledes udtalte fhv. Retsfor
mand N. Madvig, Foreningens første Næstformand, sig paa et Fælles
møde i Foreningen udførligt imod, at Foreningen modtog Tilskud fra
Kommunen, »dels fordi Tilstrømningen af Ansøgere blev stærkt for
øget, naar man blev bekendt med dette Bidrag, dels fordi man paa en
Maade kom ind paa en Sammenblanding med De Fattiges Kasse«.
Det var hans Opfattelse, at Kommunen selv burde overtage den Under
støttelse, som paahvilede den. Overfor den første Indvending kunde
det med Rette gøres gældende, at det dog maatte være en Tilfreds
stillelse for Foreningen at faa en Mulighed for at løse sin Opgave,




