32 / 329
— 32 —
sesforening blev Medlem af Foreningens Hovedbestyrelse 1874—77
som den første Formand for Foreningens Gammelholms Afdeling.
I Januar 1869 traadte en Del Mænd i Helliggejstes Sogn sammen
for at forberede Dannelsen af en Understøttelsesforening i dette Sogn
i Lighed med de allerede bestaaende Understøttelsesforeninger i de
fleste af Hovedstadens andre Sogne. Paa et efter Indbydelse af disse
Mænd den 18. Februar s. A. afholdt offentligt Møde blev den paa
tænkte Forening dannet under Navn af »Helliggejstes Sogns Hjælpe
forening«. Til Formand for Foreningen valgtes Amtsraadssekretær
cand. jur. /. E. Koster, og Medlem af dens første Bestyrelse var bl. a.
den nulevende 90-aarige Overretsprokurator I. H. Mundt.
Frue Sogns Hjælpeforening blev endelig stiftet i Begyndelsen af
1869 med Pastor Chr. Ewaldsen som Formand.
Som det vil ses, kaldte de to sidstnævnte Foreninger sig i Mod
sætning til de andre for Hjælpeforeninger, men dette korte og i og for
sig smukkere Navn benyttedes dog kun det første Par Aar.
Indenfor de saaledes stiftede Understøttelsesforeninger gjorde sig
paa væsentlige og afgørende Punkter store Forskelligheder gældende,
saaledes navnlig med Hensyn til deres Organisation og Forretnings
gang, Opfattelsen af, hvorledes Midlerne skulde tilvejebringes og For
holdet til det offentlige Fattigvæsen.
Der fandtes i de forskellige Foreninger en dobbelt Opfattelse af
selve den Maade, hvorpaa Gerningen skulde udføres. Den største Del
af Foreningerne var indrettet efter det christianshavnske Forbillede,
hvor Forretningsgangen var den, at en skriftlig Beretning om den
skete Undersøgelse blev indsendt til Bestyrelsen, som da i sine Møder,
hvor Undersøgerne ikke havde Sæde eller Stemme, afgjorde Sagen.
I den anden Gruppe indenfor Foreningerne fandt man, at da den
væsentligste Del af Arbejdet udførtes af Undersøgerne, burde der
ogsaa tilkomme dem en væsentlig Stemme ved Afgørelsen, hvorfor
man ordnede Sagen saaledes, at Undersøgerne paa regelmæssige
Møder enten i Kredsene eller i hele Foreningen refererede Sagen, som
derpaa drøftedes af Forsamlingen og blev afgjort af den. I Korthed
udtrykt var Forskellen altsaa den, at i nogle Foreninger blev den over
vejende Del af Arbejdet og Afgørelsen henlagt til Bestyrelsen, der ikke