34 / 329
— 34 —
angribes med Kraft, saalænge ikke alle ved en frivillig Beskatning vil
yde deres Hjælp hertil.
Medens endelig de fleste af Foreningerne i Lighed med den chri-
stianshavnske kun antog sig dem, der ikke fik Hjælp af det offentlige
Fattigvæsen, gjorde f. Eks. Understøttelsesforeningen for St. Johannes
Sogn ikke sin Hjælp afhængig af de Fattiges Forhold til det offentlige
Fattigvæsen og betragtede navnlig ikke de Fattige, der nød den saa-
kaldte Interimshjælp, som staaende udenfor Foreningens Omraade.
Disse Understøttelsesforeninger var et betydeligt Skridt i den rig
tige Retning, men at Tilstanden ogsaa efter deres Dannelse lod meget
tilbage at ønske, navnlig med Hensyn til Samarbejde mellem de enkelte
Foreninger, herom har man et Vidnesbyrd bl. a. i den Betænkning, der
den 28. December 1868, altsaa paa et Tidspunkt, da de fleste Forenin
ger var stiftet, afgaves af et af Borgerrepræsentationen i 1865 nedsat
Udvalg med det Hverv at »underkaste de under Fattigvæsenet hen
hørende Stiftelser en Revision samt gjøre Forslag til en Samvirken
mellem den private og den offentlige Godgjørenhed og til at organisere
en Fattigforsørgelse, der har det i sin Magt at skjelne mellem værdige
og uværdige Trængende og forebygge de Førstnævntes Overgang til
fast Forsørgelse under Fattigvæsenet.« Denne Betænkning, der helt
igennem hviler paa humane Synspunkter, giver et klart, men sørgeligt
Indblik i Datidens Fattigforhold og viser navnlig, at den Tilstand, hvori
Fattigvæsenets Stiftelser paa det Tidspunkt befandt sig, var aldeles
uforsvarlig set saavel fra et økonomisk som fra et moralsk og hygiej
nisk Standpunkt.
I denne Forbindelse er det særlig Afsnittet om Forholdet mellem
den frie Fattigforsørgelse og det offentlige Fattigvæsen, der har Inter
esse, hvorfor der til Belysning af den herskende Tilstand skal gengives
et Uddrag heraf. Udvalget er, ligesom senere den store Fattigkom
mission (pag. 10), af den Opfattelse, at der ved Siden af det offentlige
Fattigvæsen bør staa et frivilligt af tilstrækkeligt Omfang og med de
fornødne Midler, og at disse to Former af Fattigvæsenet bør arbejde
Haand i Haand. »Der maa bestaa et saadant Forhold mellem det
tvungne og det frivillige Fattigvæsen, at hiint kan henvise Individer,
der falde ind under Begrebet »værdige Trængende«, til dette, og at