Previous Page  42 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 329 Next Page
Page Background

— 42 —

Mænd har sat sig i disse lige humane og kloge Regler, byggede paa

ægte filantropiske Grundsætninger. Det er Kærlighed til Medmenne­

sker og Omsorg for deres Ve og Vel, ikke blot rent materielt, men

ogsaa i moralsk og aandelig Henseende, der, forenet med den rette

Forstand, lyser ud af denne Understøttelsesforeningernes »Grundlov«,

som Reglerne fortjente at benævnes. Et stærkt Vidnesbyrd om, i hvor

høj Grad de er et Udtryk for sande filantropiske Grundsætninger, har

man ogsaa deri, at medens man i Understøttelsesforeningernes Fælles-

bestyrelse, som det følgende vil vise, var uenig om mangt og meget,

var der ingen Uenighed om disse Grundregler for selve Virksomhedens

Udøvelse, der ogsaa optoges væsentlig uforandrede i de endelige Ved­

tægter for Kjøbenhavns Understøttelsesforening.

Der var ogsaa naaet gode Resultater allerede ved selve Fælles­

bestyrelsens Oprettelse. Der var saaledes mindre Fare for, at den

ordnede private Velgørenhed paa Grund af tilfældige Omstændigheder

pludselig kunde ophøre i et eller andet Distrikt af Byen. Ved stadige

Møder begyndte de enkelte Foreninger gennem deres Delegerede at

lære hinanden at kende og gensidig at udveksle Erfaringer. Forenin­

gerne anlagde samme Regnskabsaar, og der blev truffet bestemt Aftale

om, hvorledes der skulde forholdes, naar en Trængende flyttede fra et

Distrikt til et andet. Ved Oprettelsen af en Fælleskasse var der endelig

banet Vej til en Udjævning af det tidligere Misforhold mellem vel­

havende Distrikter med faa Fattige og fattige Distrikter med mange

Trængende.

I Begyndelsen af 1871 vedtog Kommunalbestyrelsen Reformen af

Hovedstadens Fattigvæsen, hvorved bl. a. indførtes lønnede Distrikts-

forstandere. At man ved Fattigvæsenets nye Organisation regnede med

en virkelig Sammenslutning af de bestaaende Understøttelsesforeninger

som et nødvendigt Supplement til det offentlige Fattigvæsen, ses bl. a.

af følgende af Kommunalbestyrelsen som et Led i den samlede Reform

vedtagne Beslutning: »Saa snart den private Fattigforsørgelse er saa­

ledes ordnet i Hovedstaden, at dens forskjellige Forgreninger, byggede

paa forud bestemte Principper og Regler, virke gjennem en fælles

Overbestyrelse, skal der søges tilvejebragt en organisk Forbindelse