46 / 329
— 46 —
telsesforeninger vedtage visse fælles Hovedprincipper; thi uden en
Organisation, der hævder og støtter Udførelsen af de Hovedprincipper,
man har vedtaget at udtale, ville disse aldrig overalt komme til fuld
Virkelighed; man vil umærkelig komme bort fra det vedtagne, etsteds
paa det ene Punkt og et andet Sted paa det andet Punkt. — Støtter
derimod Organisationen Udførelsen af de vedtagne Principper, saa
fremmer den ogsaa et større Sam-
arbeide, og det er netop igjennem
dette, at en ensartet Hovedopfattel
se af den hele Sag vil voxe frem. En
saadan Eenhed er en Støtte i Gjer-
ningen indadtil, men den er ogsaa en
Nødvendighed udadtil overfor Sam
fundet, hvor man vil udføre endel af
dettes Gjerning og fordrer alles
fulde Understøttelse.
Seet i al Almindelighed kan det
tage sig ud, som om der allerede
var et fuldt Samarbeide, en fast
Organisation mellem de enkelte
Foreninger. De vedkjende sig de
samme Anskuelser i Synet paa Un-
derstøttelsesgjerningen, den per
sonlige Undersøgelse, det vedva
rende omhyggelige Tilsyn, man vil væsentlig fremme den uskyldigt
standsede Virksomhed, vække Selvfølelsen, man understøtter kun den,
som har Forsørgelsesret og ikke den, der nyder offentlig Fattig-Un-
derstøttelse. Dertil kommer, at Fællesbestyrelsen bestaar af Repræsen
tanter for hver af de enkelte Foreninger, — Eenheden i Anskuelserne
og deres Udførelse synes altsaa garanteret. Men det forholder sig i
Virkeligheden ikke saaledes, og det er ganske naturligt; de enkelte
Foreninger ere voxede selvstændig op, de have deres særlige Historie,
deres Eiendommeligheder og deres oprindelige Organisation, men
dette er Egenskaber der lettelig vanskeliggjøre, at disse Foreninger i
deres Gjerning føle sig som Led af et større Hele; tværtimod de føle
VILH. RODE