1 2 8
Da jeg stiller mig tvivlende overfor mit Resultat med
Hensyn til Totaldødeligheden, har jeg selvfølgelig maattet
gjøre det samme overfor den fundne Hyppighed af de for-
skjellige Dødsaarsager. Jeg lægger saaledes ingen videre
Vægt paa, at det mandlige Tjenestetyende ved Tuberkulose,
Sygdomme i Nervesystemet, i Luftvejene og i Blodomløbs
organerne havde tydelig mindre Dødelighed end den for
den mandlige Del af Gruppe I gjennemsnitlige, medens
ved epidemiske Sygdomme og Sygdomme i Underlivsorga-
nerne Erfaring svarede til Beregning, eller Forskjellen
mellem dem i Forhold til Middelfejlen var for lille til, at
der kunde tages Hensyn til d en .*)
Kun paa Selvmord,
Drankerdødsfald og Ulykkestilfælde kunn e, som tidligere
er anført, de forudsatte Fejlkilder ifølge Sagens egen Natur
ikke udøve nogen Indflydelse; disse Dødsaarsager ville vi
derfor se lidt nærmere paa.
I Kjøbenhavn og Provins
byerne tilsammen ligesom ogsaa i de sidste alene vare
Drankerdødsfald udtalt sjeldnere end gjennemsnitlig hos
den mandlige Del af Gruppe I, medens Selvmord’ og dødelig
forløbende Ulykkestilfælde omtrent svarede til Gjennemsnittet.
Noget anderledes stiller det sig, naar vi benytte Medhjæl
pere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri som
Maalestok. Da faa vi af Drankerdødsfald 13 mod 19 efter
Beregning, af Selvmord 41 mod 32 efter Beregning, af
domme? Eller skyldes det maaske, at det hovedsagelig er mindre
kraftige Individer, der foretrække at blive staaende i Tjenestefor
hold hele Livet igjennem , istedetfor at bryde sig en selvstæ ndig
Bane?
J) Forholdet stiller sig paa samm e Maade, naar vi til Samm enligning
benytte de paagjældende Dødsaarsagers gjennem snitlige Hyppighed
hos Medhjælpere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri,
kun at der da ved Sygdomme i Luftvejene ingen tydelig Forskjel
fremtræder m ellem Erfaring og Beregning.




