127 / 155
1 2 4
strigren, snarere er mindre end større end hines, thi selv
om det tilfældige Arbejde til sine Tider og ved visse Ar
bejdsformer skaffer højere Dagløn end det faste, er det jo
til Gjengjæld et usikkert Erhverv med arbejdsløse Perioder
af undertiden ikke ringe Længd e1). Men er det saaledes
sandsynligt, at Daglejerne, hvormed vi her have at gjøre,
leve under daarligere økonomiske Vilkaar end dem, hvor
under Medhjælpere ved Haandværk og Industri leve, gjælder
dette selvfølgelig i endnu højere Grad overfor Medhjælpere
og Hovedpersoner i Forening.
Allerede dette Moment
turde have sin Del i Resultatet.
Om det er det usikre ved Erhvervet i Forbindelse med
den tvungne Fritid, som Arbejdsløsheden periodisk med
fører, der frister til et uregelmæssigt Liv, skal jeg ikke
kunne afgjøre, men at saadanne Fristelser maa være til
stede, synes at fremgaa deraf, at baade Drankerdødsfald
og Selvmord vare hyppigere end beregnet. Hos Daglejere
fra det 20de til det 65de Aar forekom der saaledes i Pro
vinsbyerne 164 Drankerdødsfald, medens der kun skulde
have været 76, naar vi benytte Medhjælpere og Hoved
personer ved Haandværk og Industri som Maalestok, 105
med Medhjælpere alene som Maalestok, og 138 med den
mandlige Del af Gruppe I som Maalestok.
Af Selvmord
forekom der 97, medens der efter den første Maalestok
kun skulde have været 58, efter den anden 80, og efter
den tredie 94.
Trække vi Overskudet af disse to Døds-
aarsager fra Totaldødeligheden, udslettes nøjagtig del Halve
af Differencen mellem Erfaring og Beregning, hvor Med-
9 Min tidligere citerede Undersøgelse af Arbejderforholdene i en
mindre Provinsby — «Et Hidrag tii Belysning af Kjøbstadarbej-
dernes Vilkaar» — viste, at de løse Arbejdsmænd vare daailigere
stillede i økonom isk Henseende end de faste.