35 / 155
32
i begge Tilfælde forelaa en ordinær Status epidemicus, og
at Sagen turde stille sig helt anderledes, naar man for
følger f. Ex. en Choleraepidemi. Herpaa tyder idetmindste
tiere Undersøgelser af saadanne Epidemier1), selv om de
ikke ere anlagte saaledes, at de have fuld Beviskraft.
I de fleste Aldersklasser hos begge Kjøn levere epide
miske Sygdomme et lidt større Kontingent til Totaldøde
ligheden i Gruppe II og III end i Gruppe I, omend Diffe
rencerne kun ere smaa.
Det samme var Tilfælde i Kjø-
benhavn.
Skille vi Gruppe II ud fra Gruppe III for paa sæd
vanlig Maade at prøve, om der mellem disse skulde være
nogen Forskjel paa Dødeligheden, faa vi:
T
abel
IX .
A lder.
Gruppe II.
Gruppe III.
Md.
Kv.
Md.
Kv.
Erfa
ring.
Bereg
ning.
Erfa
ring.
Bereg
ning.
Erfa
ring.
Bereg
ning.
Erfa
ring.
Bereg
ning.
20—25 A a r ..............
16 16 41 43
1
1
18 14
25—35 — ..............
19
21
74 73
10 6
26 25
3 5 - 4 5 — ..............
27 27 40 45 7
9 17 14
45—55 — ..............
20
23 25 25
11
7
10
7
55—65 — ..............
26 25
9
10
7
7
1
3
65 Aar og d ero v er.
34 35 29 31 13
11
11
10
tilsammen . . .
142 147 218 227 49 41 83 73
Tilsammen taget er Differencen mellem Erfaring og
Beregning ubetydelig i Forhold til Middelfejlen, ligesom
Tilfældet var i Kjøbenliavn.
Overfor Dødeligheden ved
epidemiske Sygdomme skulde altsaa ogsaa mellemste og
højere Samfundslag staa omtrent ens.
1) Jfr. W estergaard: Die Lehre von der Mortalität und Morbilität.
Pag. 207 og 278.