29
det stemmer, der er anført om Forholdet i de enkelte
Aldersklasser hos Handelskontorister.
Da det saaledes viser sig, at Tilføjelsen af Provins
byerne kun for et eneste af de undersøgte Erhverv (Murere)
har hidført nogen Forandring i Resultatet — og det endda
den mindre væsenlige, at et i Rjøbenhavn kun antydet minus
i Dødelighed traadte tydelig frem i Provinsbyerne — , be
styrkes dette selvfølgelig herved i høj Grad.
E p i d emi s k e S y g d omme . Hvad herunder er hen
ført, er nævnt i første Afdeling, hvortil derfor henvises.
For Befolkningen som Helhed fremkom følgende Kvotienter:
T
abel
V II.
Af 1000 levende i hver Dødsfald ved epidem.
Aldersklasse døde
Sygd. udgjorde i pCt.
aarlig
af samtlige Dødsfald
Id.
K
y
.
Md.
K
y
.
pCt.
pCt.
20—25 Aar ..............
0,8
1,3
l l , i
22,8
25—35 — ..............
0,5
1,3
16,5
35—45 - ..............
0,6
1,0
5,6
11,4
45—55 — ..............
0,6
0,6
3,1
5,1
55—65 — ..............
0,9
0,4
2,8
2
,o
65 og derover . . . .
1,6
1,2
1,8
1,6
Hos Mandkjønnet synker Dødeligheden fra yngste til
næst yngste Aldersklasse, mellem de følgende er der ingen
tydelig Forskjel, før vi have passeret det 65de Aar, hvor
efter der indtræder en Stigning.
Hos Kvindekjønnet er
der ingen tydelig Forskjel mellem de tre yngste Alders
klasser , derimod synker Dødeligheden i Aldersklassen
45— 55 Aar, for saa atter ingen Forandring at vise mellem
denne og den følgende, først efter det 65de Aar indtræder
der en Stigning.
Bevægelsen svarer for Kvindekjønnets




