29 / 155
26
men Forskjellen var ikke saa stor, at der kunde tages
Hensyn til den.
Tidligere, naar man ved Lungesvindsotens Ætiologi
blandt andet lagde Vægt paa aarevis Beskjæftigelse i de
Haandværk og navnlig Industrigrene, der medføre Ind-
aanding af Støv især af metallisk og mineralsk Oprindelse,
gik man mere eller mindre ud fra, at Støvet som saadan
kunde foranledige denne Sygdom. Herom kan der jo ikke
længere være Tale efter Konstateringen af den specifike
Infektion. Nu kunne de fremmede Legemer, der i Form
af Støv trænge ind i Lungen, kun forudsættes at spille en
Rolle overfor Lungesvindsoten ad to Veje.
De kunne
enten give Anledning til Irritation, maaske endog til smaa
Beskadigelser af Bronchiernes Slimhinde, der lette Infek
tionsbærerne Adgangen, idet de forberede Jordbunden;
eller de kunne afgive det Vehikel, ved Hjælp af hvilket
Tuberkelbacillerne komme ind i Lungen. Men formaar da
Statistiken at paavise nogen virkelig Konnex mellem Støv
inhalation og Lungesvindsot? Skjøndt Støvet sikkert nok
er bleven i ikke ringe Grad overvurderet som disponerende
Moment, kan det dog næppe benægtes, at idetmindste visse
Former af det har sin Betydning. Man kan saaledes hen
vise til den store relative Hyppighed, med hvilken Lunge
svindsoten optræder hos Sliberne i Solingen, sammenlignet
med dens Forekomst hos andre Jernarbejdere og navnlig
hos den øvrige Befolkning1).
Hvad mit statistiske Materiale angaar, saa yder det
just ikke noget stort Bidrag til Besvarelsen af det ovenfor
*) Oldendorff: «Der Einfluss der Beschäftigung auf die Lebensdauer
des Menschen». Berlin 1877. Jfr. ogsaa Hirt: «Die Krankheiten
der A rbeiter«, skjøndt denne Forfatter ikke altid anvender til
strækkelig Kritik overfor sine Tal.