94 / 155
91
som »Partikulier«, medens Dødsattesterne næsten altid an
gav Vedkommendes tidligere sociale Stilling.
For de benyttede Aldersklasser har jeg vel beregnet
de respektive Dødelighedskvotienter, men anvender ikke
disse til at anstille nogen Sammenligning mellem Dødelig
heden ved de forskjellige Erhverv af Hensyn til, at det
sine Steder temmelig ringe Antal Dødsfald aabner Tilfæl
dighederne for stort et Spillerum; forsaavidt imidlertid no
gen skulde interessere sig for dem, findes de paa en af
Oversigtstabellerne bag i Bogen.
Derimod prøver jeg
Dødelighedsforholdene for de enkelte Erhverv ved at be
regne — ligesom Tilfældet var i Kjøbenhavn — , hvor
mange døde ethvert af dem skulde havt efter den benyt
tede Maalestok for Dødeligheden — om denne vil man
paa sit Sted finde Oplysning — , og hermed da sammen
stille de virkelig døde. Det er en Selvfølge, at Maalestok-
ken altid er hentet fra Individer, der i Retning af økonomiske
Vilkaar ikke fjerne sig langt fra dem, paa hvem den an
vendes, med andre Ord: Indflydelsen af de økonomiske
Forhold er s aa vi dt mu l i g elimineret, for at faa Beskæf
tigelsens Indvirkning paa Dødeligheden tydeligere frem.
Som de ovenfor fremhævede Ord strax antydede, kan
denne Eliminationsproces imidlertid kun gjennemføres del
vis. Et Exempel vil gjøre dette klart. Vi forudsætte, at
man sammenligner Dødeligheden hos Medhjælpere ved et
givet Haandværk med Dødeligheden hos .Medhjælpere ved
alle Haandværk tilsammen: her repræsenterer Maalestok-
ken vel Gjennemsnittet af Arbejdslønnen for hele den
paagjældende Samfundsklasse, men i det givne Haandværk
kan jo Aarsindtægten (Løn x Arbeidsaarets Længde) være
ikke saa lidt over eller under Gjennemsnittet. Som Kon
trol maa man derfor helst have ved Haanden en Industri