Kjole-Salonen i 1918.
ældre. Karakteristisk for Emil Vett er det, at han
interesserede sig meget for sit Personale. Han
kendte hver enkelts Svagheder og gode Sider, og
det var ham en Glæde at opildne, rose, hjælpe, hvor
Hjælp var paakrævet.
1899 blev Magasin du Nord omdannet til Aktie
selskab, og Stifterne traadte tilbage fra den daglige
Ledelse; dog fortsatte de indtil deres Død som
virksomme Medlemmer af Bestyrelsen. De døde
begge forholdsvis unge, Th. Wessel 31. Juli 1905,
og Emil Vett 18. Februar 1911.
Nu, mere end en Menneskealder senere, er det
mærkeligt, at man har svært ved at se dem for sig
saadan, som de viser sig for Eftertiden i Portrætter
fra deres modne Manddomstid. Man er mere til
bøjelig til at finde Sandheden om Magasin du
Nord deri, at Emil Vett og Th. Wessel var unge
Mænd, da de begyndte — og at de
bevarede
deres
Ungdom. Vi ser Th. Wessel som en meget smuk,
en fornem Mand, maaske lidt kølig og tilbagehol
dende, menneskeligt forankret i et Privatliv. Men
til det sidste elskede han Sporten ved at rejse,
komme i Kontakt med Verdensmarkederne, operere
med store Værdier. Han var internationalt indstil
let, men saa dog alt gennem danske Briller: Ellers
havde hans Indsats for Magasin du Nord jo været
udelukket.
Emil Vett var i mange Retninger Th. Wessels
Modsætning, lille, bred, jovial, altid opsat paa at
lære noget nyt, paa at møde nye Mennesker og ud
veksle Tanker med dem. Især altid rig paa Idéer og
med en evigt brændende Trang til at se Idéerne
Afdelingen for Damehatte samme Aar.
blive til Virkelighed. Han arbejdede utrætteligt for
Idrætsparken,
begejstret for den Tanke, at Byens
Ungdom her skulde faa alle Muligheder for at
hente Sundhed og Adspredelse i frisk Sport. Syg
dom i hans egen nære Slægt bragte ham i Forbin
delse med Nationalforeningen til Tuberkulosens
Bekæmpelse, hvis Kasserer han blev. Han gik lige
løs paa enhver Embedsmand eller Læge, hvis Ind
flydelse var noget værd, og han løb al Modstand
over Ende. Han var lykkelig som et Barn, naar det
Fra Magasins
jo
Aars Jubilæum. Udsigt over Hovedhallen i 1918.
I I