111 / 163
103
Der blev be stand ig foretaget en Mængde Sager vedrørende
Uvedkommendes Indgreb i Vognmændenes Befordringsrettigheder,
men de .fleste saadanne Sager bleve hævede af Mangel paa
juridisk Bevis, idet de Indklagede stedse under forskjellige og
som oftest urigtige Foregivender vidste at frigjøre sig for Vogn
mændenes Tiltale. At Bestyrelsen imidlertid ogsaa var paa sin
Plads overfor de af Foreningen s Medlemmer, der ikke vilde makke
ret, fremgaar blandt andet af efterfølgende Skrivelse af 31. Jan.
1858 fra Fo rmanden til Politidirektøren:
„Da det er bleven oplyst, at Hr. Oberstlieutenant og Vogn
mand
B
ru u n
paa K jøbmagergade har solgt sin Droske til en Karl,
som han har tilladt at kjøre paa sit Laugsnummer, saa maa jeg
herved ærbødigst begjære fornævnte Oberstlieutenant
B
ru u n
ind
kaldt for Criminal- og Politiretten, hvor jeg — saafremt Forlig
ikke opnaaes — vil paastaae og ved Dom forvente ham tilkjendt
at betale en klækkelig Mulkt til Laugets Fattigkasse, foruden
denne Sags Omkostninger skadesløst.
Til paa mine Vegne at give Møde i indbemeldte Sag bedes
tilsagt Laugsskriveren, Sekretær
M
e l l e r u p
. “
I Slutningen af Aaret 1858 forelaa i Landstinget et Lovforslag
om Indførelse af forskjellige Forand ringer ved Konstruktionen af
Vogne, saaledes Indførelse af opretstaaende Hjul istedetfor de
hidtil brugte saakaldte styrkede Hjul, Indførelse af bredere Hjul
fælge etc., alt motiveret ved, „at Bekostningerne ved Landevejenes
Vedligeholdelse vare voxede op til saa særdeles betydelige Summer,
at deri maa ligge den stærkeste Opfordring til at søge at nedbringe
Vejbudgetterne til en mindre Størrelse.“ Foranlediget heraf frem
sendte Formanden for Stadens Vognmænd, Th.
J
a c o b s e n
,
i F o r
bindelse med Fo rmanden for Stadens Postholdere under 13. Decem
ber 1858 en Skrivelse til Landstinget, hvori man paa en særdeles
effectiv Maade søger at imødegaa de i Lovforslaget opsatte otte
Paragrafer, hvis Gjennemførelse vilde medføre en højst forstyrrende
Indvirken paa vort Befordringsvæsen. Da Forslaget efter Om
stændighederne synes at have mødt en Del Modstand ved Behand
lingen i selve Tinget, benyttes der i Skrivelsen ret kraftige Ven
dinger, saasom: „Et sligt Raisonnement kan see helt godt ud paa
Papiret, men er man kun rigtig bekjendt med, hvad det vil sige
at afgive al
S lag s K jø rsel
og under
e th v e rt S la g s Vejføre,
vil