116 / 163
108
Da Politidirektøren efter Samraad med Magistraten billigede
en saadan Bekjendtgjørelse, udgik der under 17de August 1860
et Cirkulære herom til samtlige Vognmænd.
Loven af 1. Maj 1851 maatte naturligvis ogsaa frembyde
enkelte Bestemmelser, som ikke vare Vognmændene saa gunstige.
Saaledes findes i dens § 4 udtalt „at herved intet Indgreb sker
i de Rettigheder til Rejsendes Befordring, som andetsteds maatte
tilkomme nogen eller i den Kjørsel, der er og fremdeles maatte
blive forbeholden det offentlige Befordringsvæsen i Staden Kjøben-
havn .“ Denne Paragraf gav Anledning til megen Strid mellem
de monopoliserede Postholdere og Stadens Vognmænd . P o s t
holderne vare berettigede til efter de givne Bestemmelser at maatte
afgive Befordringer ud i Landet hvorsomhelst og uden Indskrænk
ning med Hensyn til Vejlængden, medens Vognmændene
i
Kjø-
benhavn kun maatte paatage sig sa adanne Befordringer, der korn
ind under Begrebet „Lysttoure“ i Stadens Omegn. Tidt og ofte
forelaa herved Anledning til Retstrætte mellem Postholderne og
Vognmændene, og i Slutningen af 1860 besluttede derfor F o re
ningen at indgaa til R igsdagen med et Andragende om, at § 4
i Loven maatte blive hævet eller
i
alt Fald modificeret derhen,
at Rettigheden til at afgive Befordringer ud i Landet uden
nogen
Begrænsning
af Mil blev ens for alle med Borgerskab
forsynede
Vognmænd.
Under
16.
November
1861
forelaa der Underretning fra den
Kongelige Brandcommission om. at Forpligtigelsen for Vognmæn
dene til i Ildebrandstilfælde at fremføre Vand med Skiffer heri
Staden aldeles skulde ophøre fra
1.
Januar
1862,
da Stadens
Forsyning med Vand efter den nye Indretning gjør dette muligt.
Af
Foreningens Forhandlingsprotokol fremgaar det, at langt
de fleste Korrespondancer paa det daværende Tidspunkt bleve
førte med Politidirektøren, hvad der maaske var ganske naturligt,
naat man betænker, at alene de Indberetninger til denne om Ind
greb fra Uberetti gedes Side i Vognmændenes Befordringsrettig-
heder for sig udgjorde et anseligt Opus. I Almindelighed maa
det vist siges, at de fleste Henvendelser til Politidirektøren i
Sager, hvori dennes Resolution skulde foreligge, blev imøde
kommen af denne med Hensynsfuldlied overfor ethvert rim elig t