Previous Page  55 / 278 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 278 Next Page
Page Background

44

PR IC E R N E

derfor, andre ikke. Af senere Udsagn synes det

nemlig at fremgaa, at den James Price, der slog sig

ned i København, først begyndte sit Rejseliv ude i

Europa omkring 1777, og sikkert er det, at han i

1791, da han havde Barn til Daaben i Hamborg,

var gift med

Hanne Todd

(ell. Tott), der siden fulgte

sin Mand til den danske Hovedstad; hun var født i

Hamborg 1771 og Datter af Stephen og Hanne Todd.

Hvis den ovennævnte S. L. Price, née Masson, har

været hans Hustru, og ikke f. Eks. hans Moder, har

han altsaa været gift to Gange.

Det er først i 1795 James Price kommer til at

optræde i Danmark, og han gør sin Entre her i Lan­

det, ligesom de fleste andre Kunstmagere, paa Bak­

ken i Jægersborg Dyrehave. Han kom netop paa et

Tidspunkt, da der foregik en Nyordning i Forhol­

dene paa dette det ældste københavnske Sommer­

forlystelsessted, hvad der under Hensyn til hans

mangelfulde Kendskab til danske Forhold maatte af­

føde Misforstaaelser. Men Price viser sig straks som

den energiske Mand han er, og staar vedholdende

paa sin formentlige Ret. Et af de ældste Aktstykker,

der foreligger med James Prices Underskrift, er

netop en Klage i den Anledning, Det er et meget

morsomt Brev, der i hele sin ubehjælpsomme Form

og sit græsselige Sprog dog indeholder en Sum af

Slagfærdighed. Det er stilet til Kancelliet, som han

titulerer intet mindre end „Hey velborene H errn“, og

han bønfalder „Deres ædler Her mei for at paakalde

Deres Retferdiehed D om “. Og saa fortæller han løs: