57 / 278
46
P R IC ER N E
stod i behagelig Modsætning til største Delen af Bak
kens Kunstnere, der var ret urolige Hoveder og ofte
lidet medgørlige. Straks efter Kildetidens Ophør søgte
Price inde i Byen at forfølge sin ubestridelige Suc
ces fra Jægersborg Dyrehave. De Kunster, han havde
vist, var ikke tidligere set herhjemme, og han havde
derfor fundet „mange høje Herskabers tilligemed det
ærede danske Publikums Bifald“. Da der nu imid
lertid var adskillige af Stadens Indvaanere, der ikke
havde haft Lejlighed til at overvære hans Forestil
linger paa Bakken, mente han, at det maaske kunde
lade sig gøre at vise dem i Byen for en billig B e
taling en fire Ugers Tid. Men det lod sig slet ikke
gøre paa dette Tidspunkt.
Tvungen af Nødvendigheden maatte Price derfor
søge sit Publikum andet Steds. I Slutningen af Aaret
træffer vi Familien i Aalborg, hvor den en kort Tid
i November gav Forestillinger i en Gaard mellem
Apoteket og Klubben. Man præsenterede Gulvdans
og Linedans, og Price selv viste Herkuleskunster;
en af de smaa Jomfru Pricer dansede Menuet paa
Linen. Aalborgenserne var henrykt over de to yn
dige Pigebørn, Louise, der var paa sjette Aar, og
Anna Isabella, som var fire; det var en Glæde at
se den Munterhed, de smaa gik til deres Øvelser
med, og den Ømhed, Forældrene viste for dem.
„D isse Virtuoser er værd at se ,“ skriver Jydske
Efterretninger, „da de kendeligen hæver sig over
Markskriger-Klassen. “
Det følgende Aar — 1796 — findes Pricerne ikke