OmkringKøbenhavnsBørs

først a t vende hjem igen, efter a t de mange Penge var

omsat i Værdier, som ikke fortæres af Møl og Rust.

Noget maa der vel have været om det, for da han mange

Aar senere — 80 Aar gammel — fejredes som Jubelol

ding, hed det i en Sang:

Som et P la ster paa P a rykk en

L o tte rie t staar ham bi,

og da først han h a vd e L yk k en ,

k u ’ d et aldrig b li’ forb i.

E rich sen , ud med E rich sen l

H a n paa L ang fa rt drog m ed K on e og en M a sse sm aa.

H jem med E rich sen og saa paa 'en igen !

SaacTen S k o v tu r giv er Kræ fter til at m ase paa.

Blandt de daglige Børsbesøgende lagde man Mærke

til en Mand med en lidt duknakket og tung Skikkelse.

Tilsyneladende bekymrede han sig ikke videre om, hvad

der foregik omkring ham, men naar han paa sin Vej gen

nem Salen standsedes af denne eller hin, lyste et Smil

op i det skæggede Ansigt, og Blikket hvilede med Vel

vilje og Varme paa den, han talte med. Det var Korn

børsens „Onkel Julius”, eller for at nævne ham ved hans

gode Købmandsnavn: Grosserer J. C. Frost. Han havde

taget den fædrene Forretning i Korn og Foderstoffer i

Arv, men hvad der navnlig fangede hans Interesse var

den mere teoretiske Side af Købmandsskabet. Skønt

hans medfødte Tilbageholdenhed tilskyndede ham til

a t leve ubemærket, droges han af Organisationsarbej

det, og med sin sunde Dømmekraft udrettede han inden

for Voldgiftsudvalgene et stort og nidkært Arbejde.

Den største Virksomhed indenfor Branchen — Korn-

og Foderstof-Kompagniet — var forøvrigt som frem-

gaaet ved en Sammenslutning af en Række store øst-

jydske Firmaer kny tte t til Provinsen. Forretningens

Sæde var paa dette Tidspunkt Aarhus, hvor Direktør