59 / 84
ligste Forstand. Trods de betydelige Krav, som ofte
stilles til Medlemmernes Medvirken, er der ikke til Ar
bejdet kny tte t noget Vederlag, men de paalignede Ge
byrer gaar ind i en Understøttelsesfond for Branchens
trængende Medlemmer.
Som Sekretærer for Bedømmelses- og Voldgifts-Ud
valget fungerede de skiftende Børsinspektører, i den
Periode, der her er Tale om, F. S. Danielsen, hvis graa-
sprængte, bebrillede Skikkelse gled ind i det daglige
Børsbillede. Men desuden var der til Udvalget kny tte t
en juridisk Konsulent, hvis høje Skikkelse med den
bredskyggede Bulehat tildrog sig almindelig Opmærk
somhed, naar han paa sin Vandring til og fra Udvalgs
værelserne maalte Børssalen med lange, ilsomme Skridt.
Det var den unge Assistent i Sø- og Handelsretten, Viggo
Thorup. Ingen kunde ane, a t han nogle Aar senere
skulde gaa ind i „den store Bastian“s Rollefag, idet
hans Navn gennem hans Dommervirksomhed i Ver
denskrigens Aar blev alle Klausulæderes Skræk.
Nu og da skete det, at Børsens Publikum stimlede
sammen om den saakaldte „Sorte Tavle”, der tindes op-
slaaet paa en af Pillerne mellem de dybe Vinduesnicher
ud imod Børsgade. Saa vidste man, at et eller andet
Firma havde nægtet a t respektere Voldgifts-Udvalgets
Kendelse og derfor i Overensstemmelse med de gæl
dende Regler var „slaaet op” paa Tavlen, hvor det blev
hængende til Oplysning og Advarsel, indtil det betalte
den stipulerede Bøde. Men det hændte jo, a t et Firma,
naar det først var hængt op, forhærdede sig i Synden
og lod haan t baade om Opslag og Bøde, og det kunde
da være blevet hængende paa Tavlen „til ævig T id”,
om man ikke en skønne Dag resolut havde bestemt, at
de sort stemplede Firmaer skulde tages ned efter 20
Aars Forløb.
56