møder, der samlede Folk i saa stort Tal, a t de — For
eningen havde den Gang sit Domicil i Marmorhuset
paa Kongens Nytorv — stod helt ud i Forstue og paa
Trapper. Spørgsmaalet om Smørproduktionens Renta
bilitet gav Anledning til langstrakte Drøftelser ud over
Landet. Selv „Klods Hans” gav, som det vil ses af ved
føjede Karikatur, sit Besyv med om „Smørkrigen”.
Dethlef Jiirgensen drev blandt meget andet ogsaa
Financieringsforretninger, og følgende Tildragelse vid
ner om, hvad han kunde faa ud af a t „gaa paa Børsen”.
En Dag i Maj 1909 stod to Børsbesøgende i en Vin
duesfordybning paa Børsen, da Dethlef, som han lidt
familiært kaldtes, paa sin Vej gennem Børssalen stand
sede og med sit lidt hæse sønderjydske Tonefald spurgte:
„Naa, hvad nyt? Er der noget at gøre?”
„Naa, ja ,“ svarede den ene spøgende, „De kunde jo
for Eksempel lave et lille Statslaan I“
Svaret virkede ganske elektricerende paa Dethlef Jiir-
gensen, der straks for over Gaden til Statsgældsdirektør
P. O. A. Andersen, hos hvem han fik bekræftet, a t man
virkelig overvejede Optagelsen af et nyt Statslaan, og
umiddelbart efter satte Telegrafen i Arbejde. E t Par
Dage senere kunde han fremvise en Depeche, hvori en
fransk Bankgruppe erklærede sig rede til a t fremkomme
med et Tilbud, og da Statsgældsdirektøren kort efter
rejste til Paris fo ra t forberede Jordbunden fore t dansk
40 Millioners Laan, fulgte Dethlef Jiirgensen efter.
Kort fortalt — da Tilbudene paa det udbudte S ta ts
laan den 8. Juli aabnedes, viste det sig, a t den af Jiir-
gensens Firma L. Paulsen&Co. repræsenterede Gruppe
af franske Provinsbanker var lavest bydende med et
3Vs pCt.s Laan til Kurs 943/8. Han havde til stor For
trydelse for Statsgældsdirektøren slaaet den danske
Stats gamle Forbindelse Credit Lyonnais udi
67