68 / 132
rr/fi w
i*r?nfciiWrrirjtt$£©r. j
tesqtir^w^ai^ ^ i ;
p i/ H i i n t i ?r is 107H rtø tt'
trliiij«
p ^ :f
'
R&kr^tøk.<>«,'
‘: t § g r
Ind sk riften — dens Stil — er
a f a lle r stø rste Betydning for
K un stvæ rk e t som Helhed.
Man tro ikke, a t Indskriften
a ltid m a a v irke fo rsty rrende .
Se b lo t p aa M iddelalderens
G rav stene , m en navnlig p aa
de dejlige gam le G ravstene fra
den m o sa iske K irk egaa rd i
Møllegade, se h vo r Bogstav e rne v irke r, ja h v o r Bogsta
v e rne netop giver G ravstenene
deres K a ra k te r og Skønhed.
Man indvende ikke derim od ,
a t v o re m od e rne Bogstaver
um u liggø r en saadanV irkning!
I sa a H enseende vil Niels
S kovgaa rds M onum en te r —
saa led es G ravstenen ove r H o strup — kunne dokum en te re
det m od sa tte .
H vo rledes ska l vi nu im idlertid vejlede det sto re Publikum , og e r Tiden egnet d e rtil? J a — endog i ganske sæ rlig G rad.
D er e r i vo re Dage i Tysk land sam tid ig m ed Anlæget a f
de m o d e rn e sm ukke »Fried-
hofe «op s ta a e t en hel ny Kunst,
»die G rabm alskunst« .
G anske de samm e Betingelser h a r
vi h e rh jemm e fo r Udviklingen a f en
sa a d a n G ravsteds-Kunst, efter a t vi
ogsaa h a r faae t de nye K irkegaarde ,
h v o r B egrave lsesvæ senet tidligt h a r
h a ft Øjet op fo r den ny Bevægelse.
I s æ r l i g G rad h a r vi endog Betingelserne, tø r jeg sige, e ftersom vo re
K un stne re m e re og m e re h a r in te re sse re t sig fo r den d eko ra tive Kunst,
h v o ru n d e r G ravstenskunsten fø rst
og fremm e st h ø r e r h jemm e.
Vi se r og saa , hvo rledes d er p aa
disse K irkegaa rde e r bleven ind re tte t en Række m onum en ta le Fam ilieg rav s ted e r og enkelte s tø rre G rav mæ le r.
H vo rledes skal m an im id lertid faa
det s t o r e Publikum i Tale?
Kan K irk ebe sty re lse rne gribe ind?
De h a r jo i deres Magt a t fo rbyde
f. Eks. Anbringelsen a f sto re T ræ e r.
Kan de i a lt Fald ikke fo rbyde de
væ rs te Sm ag løsheder? Jeg k en d e r i
alt Fald flere K irkegaardsreg lem en -
ter, h vo r d e r e r tillagt K irkebesty relsen en sa ad an Myndighed, ja hvo r
det endog e r fo re sk rev e t, a t in tet
M onum ent m a a anbringes, uden a t
det fo rud e r godkendt.
H vo rv id t dette k an gennem føres
p aa de københavn ske K irkegaarde ,
skal jeg henstille til Overvejelse. At
m an nu, saa ledes som virkelig skete
i 1817 og ’ 1819 ved kgl. Anordning,
skulde kunne paalægges K un staka dem iet a t censu re re alle G ravm onu m en te r, som ønskedes re jst p aa Kir-
kegaa rdene , vilde Akadem iet sikkert
p ro te ste re imod.
Personlig tro r jeg, a t det, d er væ sentligst skal hjæ lpe, e r det gode Eksempel — Eksemplet m ed sin egen
Magt. In tetsteds h a r det vist sig, a t
Eksemplet, det gode saave l som det
daarlige Eksempel, v irk e r som paa
K irkegaa rden , med dens G rav ved
G rav. De behøve r blot a t se, h v o rledes en eller to a f de noksom bekend te hvide M a rm o rdue r kan yngle. Paa et P ar A ar kan hele P artie r
61
F ra den
gam le
m osaiske
K irkegaard.
KØBENHAVNS
K
ommune b i bl io t eker