Previous Page  68 / 132 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 132 Next Page
Page Background

rr/fi w

i*r?nfciiWrrirjtt$£©r. j

tesqtir^w^ai^ ^ i ;

p i/ H i i n t i ?r is 107H rtø tt'

trliiij«

p ^ :f

'

R&kr^tøk.<>«,'

‘: t § g r

Ind sk riften — dens Stil — er

a f a lle r stø rste Betydning for

K un stvæ rk e t som Helhed.

Man tro ikke, a t Indskriften

a ltid m a a v irke fo rsty rrende .

Se b lo t p aa M iddelalderens

G rav stene , m en navnlig p aa

de dejlige gam le G ravstene fra

den m o sa iske K irk egaa rd i

Møllegade, se h vo r Bogstav e rne v irke r, ja h v o r Bogsta

v e rne netop giver G ravstenene

deres K a ra k te r og Skønhed.

Man indvende ikke derim od ,

a t v o re m od e rne Bogstaver

um u liggø r en saadanV irkning!

I sa a H enseende vil Niels

S kovgaa rds M onum en te r —

saa led es G ravstenen ove r H o strup — kunne dokum en te re

det m od sa tte .

H vo rledes ska l vi nu im idlertid vejlede det sto re Publikum , og e r Tiden egnet d e rtil? J a — endog i ganske sæ rlig G rad.

D er e r i vo re Dage i Tysk land sam tid ig m ed Anlæget a f

de m o d e rn e sm ukke »Fried-

hofe «op s ta a e t en hel ny Kunst,

»die G rabm alskunst« .

G anske de samm e Betingelser h a r

vi h e rh jemm e fo r Udviklingen a f en

sa a d a n G ravsteds-Kunst, efter a t vi

ogsaa h a r faae t de nye K irkegaarde ,

h v o r B egrave lsesvæ senet tidligt h a r

h a ft Øjet op fo r den ny Bevægelse.

I s æ r l i g G rad h a r vi endog Betingelserne, tø r jeg sige, e ftersom vo re

K un stne re m e re og m e re h a r in te re sse re t sig fo r den d eko ra tive Kunst,

h v o ru n d e r G ravstenskunsten fø rst

og fremm e st h ø r e r h jemm e.

Vi se r og saa , hvo rledes d er p aa

disse K irkegaa rde e r bleven ind re tte t en Række m onum en ta le Fam ilieg rav s ted e r og enkelte s tø rre G rav mæ le r.

H vo rledes skal m an im id lertid faa

det s t o r e Publikum i Tale?

Kan K irk ebe sty re lse rne gribe ind?

De h a r jo i deres Magt a t fo rbyde

f. Eks. Anbringelsen a f sto re T ræ e r.

Kan de i a lt Fald ikke fo rbyde de

væ rs te Sm ag løsheder? Jeg k en d e r i

alt Fald flere K irkegaardsreg lem en -

ter, h vo r d e r e r tillagt K irkebesty relsen en sa ad an Myndighed, ja hvo r

det endog e r fo re sk rev e t, a t in tet

M onum ent m a a anbringes, uden a t

det fo rud e r godkendt.

H vo rv id t dette k an gennem føres

p aa de københavn ske K irkegaarde ,

skal jeg henstille til Overvejelse. At

m an nu, saa ledes som virkelig skete

i 1817 og ’ 1819 ved kgl. Anordning,

skulde kunne paalægges K un staka dem iet a t censu re re alle G ravm onu m en te r, som ønskedes re jst p aa Kir-

kegaa rdene , vilde Akadem iet sikkert

p ro te ste re imod.

Personlig tro r jeg, a t det, d er væ sentligst skal hjæ lpe, e r det gode Eksempel — Eksemplet m ed sin egen

Magt. In tetsteds h a r det vist sig, a t

Eksemplet, det gode saave l som det

daarlige Eksempel, v irk e r som paa

K irkegaa rden , med dens G rav ved

G rav. De behøve r blot a t se, h v o rledes en eller to a f de noksom bekend te hvide M a rm o rdue r kan yngle. Paa et P ar A ar kan hele P artie r

61

F ra den

gam le

m osaiske

K irkegaard.

KØBENHAVNS

K

ommune b i bl io t eker