Previous Page  166 / 228 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 166 / 228 Next Page
Page Background

5 Hjertets rene sprog

Fattigskolelærerinden Henrica Gembses

patriotisme

P eter Wessel Hansen

Indledning

Oplysningstiden en brydningstid i Europas historie, hvor nye patriotiske tan­

ker om frihed og lighed blev diskuteret i overklassen. Tiden var rig på pole­

mik og ideer om, hvordan verden ville blive bedre, når det gamle traditions­

bundne samfund afløstes af et nyt med oplyste borgere. Kun enkelte steder

blev “eksperimentet” for alvor ført ud i livet (Frankrig og USA). Helt så vold­

somt ønskede de fleste danske oplysningsfolk ikke, at omvæltningerne skulle

være. Man ønskede blot at reformere samfundet ved bl.a. at introducere et

nyt og mere positivt syn på de lavere samfundsklasser - almuen - og at arbejde

for fattigdommens afskaffelse.

Danmarks hovedstad København rummede som kongelig residensstad og

landets absolut største by stort set den samlede danske magtelite, som folkene

i bystyret og ledelsen af stadens fattigvæsen hørte til. Det var i denne gruppe

man kunne finde en lang række af tidens allermest foretagsomme oplyste

borgere, og det kom i 1700-tallets sidste halvdel til at præge byens admini­

stration.

Historien om Oplysningstiden og patriotismen i København kan således

hurtigt blive en magtelitens historie, hvori man ikke far undersøgt om lovgiv­

ning og intentioner satte sit præg længere nede i samfundet. Det skyldes som

oftest manglende eller vanskeligt tilgængeligt kildemateriale, at det kan være

svært at bedømme dette. Alligevel er det dog muligt at finde spor af patriotis­

men i den bredere befolkning. I det følgende vil jeg ved hjælp af en samling

breve, skrevet af fattigskolelærerinden Henrica Gembse i årene 1792-1798 til

Københavns Magistrat, forsøge at eksemplicificere en patriotisk påvirkning.

Først vil jeg imidlertid kort skitsere, hvad ideologien i store træk gik ud på.

163