120 / 603
110
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
paa Højde med, hvad man havde samtidig i beslægtede Studiefag
hos os og i Forstvæsen ved Udlandets Læreanstalter. Mindst til
fredsstillende var sikkert Ordningen af Eksamens praktiske Del,
ved hvilken de tilkaldte Forstmænd eksaminerede. Som Formand
fungerede indtil 1858 stadig en højtstaaende Regerings-Embeds
mand; Medlemmerne var i øvrigt dels Forstmænd, dels Naturfor
skere, Matematikere eller Landinspektører; men ikke alle Lærere
(end ikke altid Forstdocenten) havde Sæde i Kommissionen, hvis
Medlemmer beskikkedes af Kongen.
Til en Begyndelse foreslog
R e c k ,
at Botanikeren H
ornemann
skulde overtage den teoretiske Del af den egentlige Undervisning i
Forstvæsen, medens han selv skulde »vejlede i praktisk Anvendelse
i Skoven« 4—6 Uger Foraar og Efteraar. Man bestemte sig dog
til at lade F
allesen
uddanne sig udenlands, medens Undervisnin
gen i Forstvæsen foreløbig blev ledet af F.
F. F.
v. W
impffen
, der
var ansat under Rentekammeret. Efter sin Hjemkomst holdt F
al
l e s e n
Forelæsninger i Vinteren 1835/86, og den følgende Sommer
blev han udnævnt til Docent i Forstvidenskaben og Professor med
en aarlig Gage af
600
Rdl.
L
udvig
S
ophus
F
allesen
var født 1807 i København, hvor
hans Fader var Præst ved Trinitatis Kirke. Han tog juridisk Eks
amen, vandt Universitetets Guldmedalje for en matematisk Afhand
ling og konkurrerede 25 Aar gammel til et Professorat i dette Fag;
Aaret efter tog han Magistergraden og rejste nu 2 Aar i Tyskland,
Frankrig og Italien. Udnævnelsen lød paa, at han skulde »holde
Forelæsninger over den egentlige Forstvidenskab saavel som over
Læren om Jagtvæsenet, Forst- og Jagtlovgivningen samt den rene
Matematik for dem, der agter at underkaste sig Forsteksamen, og
i øvrigt at give disse den fornødne Anvisning og Vejledning i deres
Studier, naar saadant begæres«. Man ser, hvor stor Forskellen er
fra den Virksomhed,
N
iemann
og de andre Kielerlærere udfoldede
med at vaage over Elevernes Færd og Optræden ved enhver Lej
lighed.
Saa snart Kommissionen var nedsat, begyndte den paa Udar
bejdelsen af en Studie-Plan. Paulsen, der var gammel Garderofficer,
ønskede en højere og en lavere Eksamen, omtrent som Forholdet
var ved det juridiske Studium, og foreslog, at Forstdocenten skulde
være praktisk Skovbruger og Bestyrer af et Skovdistrikt; de Stude
rende burde have et »stærkt bygget Legeme og en god Helbred«.
C
ollin
ironiserede over de »udannede, bomstærke Subjekter«, man
vilde faa, og Sarauw advarede mod at rejse et skarpt Skel mellem
den overordnede Embedsmand og Skovrideren; begge fremhævede
Vanskeligheden ved at faa en Docent, der baade var duelig Prak