FORSTiMÆND.
121
Højskole«, »for saa vidt der ikke kan findes et fælles Navn for
det hele«.
Denne Betænkning sendte Finansministeriet nu til Forstexami-
nations-Commissionen, og her var Flertallet (Forchhammer, Paul-
s e n
,
Baastrup) paa Hansens Side, medens Adolph Steen og De
partementschef L. P. Larsen udtalte sig for at henlægge Forststudiet
til Højskolen. Examinations-Commissionen havde givet sig god
Tid og sendte først efter 7—8 Maaneders Forløb Sagen tilbage 5.
Marts 1862. I Undervisningsraadet havde man erklæret sig for
Indlemmelsen1). Indenrigsministeren, Orla Lehmann, forelagde da
7. Oktober s. A. et »Udkast til Lov angaaende Forst- og Gartner-
underviisningens Henlæggelse til den kongelige Veterinair- og Land
bohøjskole m. v.«, i hvis § 1 det hedder, at for Fremtiden skal der
ved Højskolen »tillige meddeles Undervisning for Forstmænd og
Gartnere« mod et Tilskud fra Fællesfinanserne af 4100 Rdl.
I Landstinget rejste der sig imidlertid en stærk Modstand mod
denne Sammenblanding af Kongerigets og Monarkiets Forhold;
særlig advarede Ordføreren H. R. C
arlsen
mod Følgerne af at
gøre Helstatens Undervisning kongerigsk, efter at man havde und
ladt at indrette den paatænkte Undervisning i Kiel2). Ogsaa A
ndræ
,
der havde været Medlem af Examinations-Commissionen, og Over
førsler J
essen
udtalte sig mod Forslaget, der saaledes blev ændret
omtrent til den Skikkelse, i hvilken Loven endelig blev vedtaget.
I Folketinget ydede Officeren F
allesen
, en Broder til den afdøde
Forstdocent, og T
scherning
vægtige Bidrag til en Kritik af Lovfor
slaget. Ministeren viste sig at nære uklare Forestillinger om For
delene ved at give de Landbrugsstuderende Adgang til Undervisning
i Skovbrug, og et ejendommeligt Indtryk maatte det gøre, at han
om Højskolen udtalte, at »dens Hovedbestemmelse er at være et
praktisk Institut«, medens Finansministeren, F
enger
, i Modsætning
hertil erklærede, al den skal »oplade unge Menneskers Øjne for
Naturlovene og den Maade, hvorpaa disse virker gennem den
levende Plante- og Dyrenatur«. L
ehmanns
Indflydelse var paa
dette Tidspunkt ikke fuldt saa stor som i 1856’*), og han har næppe
nogen Sinde omfattet Højskolen med særlig Interesse.
Efter langvarig Forhandling vedtoges det, at »Forstvidenskab
*) 22. Okt. 1862 skriver
B e n d z
til Højskolens Direktør, E. E.
B o s e n ø r n ,
der var Medlem af Folketinget: »Det er klart, at .
det omtrent vilde være
lige saa absurd at knytte Forstundervisningen til den polytekniske Skole som
Undervisningen i Havedyrkning til den militære Højskole«.
2) Se ovenfor S. 112.
3) N . N e e r g a a r d
i Danmarks Riges Historie VI, 2, S. 171.
16




