1 3 4
HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED.
ningen, idet Direktøren altid liar været særdeles lydhør og velvillig
over for de i denne Henseende fremsatte Ønsker. Det til Bibliote
ket og Samlingerne anvendte aarlige Beløl) er da ogsaa i Perioden
1895—1907 steget fra 27350 Kroner til 39 790 Kroner. — I 1902—03
er der oprettet saavel Kvægklinik som Hønseklinik ved Højskolen
og til den sidste er opført en særlig Bygning.
Med Hensyn til Lærernes Stilling er der siden 1894 sket den
Forandring, at samtlige Højskolens faste Lærere ved Lov af 13.
Februar 1903 blev Professorer, medens hidtil siden 1892 kun
Halvdelen af dem havde været Professorer, Halvdelen Lektorer.
Flere af Højskolens Docenter har siden 1894 faaet Lønningsfor-
bedringer, og det samme gælder Bibliotekaren og nogle af Assi
stenterne, ligesom der ogsaa ved Lov af 13. Februar 1903 er sikret
Højskolens Betjente Pensionsret.
Endelig skal det nævnes, at der i 1906 er givet den fornødne
Bevilling til Oprettelsen af et Serumlaboratorium ved Højskolen,
som skal tages i Brug i 1908.
H ø jsko len s U n d e rv isn in g s r a a d bestaar i Henhold til Lov af
8. Marts 1856 af samtlige Lærere og Docenter. Højskolens Direktør
er Raadets Formand. Dets Virksomhedsomraade, saaledes som
dette var planlagt i Kommissionen og fastsat ved den nævnte Lov,
er omtalt tidligere (S. 125).
Raadet holdt sit første Møde 1. Juli 1858, den Dag paa hvilken
de udnævnte Lærere og Docenter tiltraadte deres Embeder; der
var dog allerede i den foregaaende Maaned holdt to Møder af Raa
dets Medlemmer om vigtige Sager vedrørende Undervisningens Ord
ning. Raadets Myndighedsomraade var nogenlunde nøjagtigt fasl-
slaaet ved Lovens Bestemmelser, men det ligger i Sagens Natur, at
der i Begyndelsen let kunde opstaa Tvivl i denne Henseende med
Hensyn til Afgørelsen af visse Spørgsmaal, og da navnlig angaaende
Raadets Indflydelse paa forskellige Regulativer vedrørende Højsko
lens indre Anliggender og ganske særlig vedrørende Undervisnin
gen samt paa den Del af Budgettet, som angaar Undervisningsap-
paratet. — Der opstod da ogsaa i November 1858 en lille Konflikt
mellem Direktøren
( F
e n g e r
)
og Raadet om disse Spørgsmaal, da
sidstnævnte havde sanktioneret forskellige Regulativer uden først at
forelægge dem for Undervisningsraadet. Direktøren kunde imid
lertid ikke gaa ind paa, at Loven af 8. Marts 1856 hjemlede Raa
det Indflydelse paa Budgettet, men han nærede den Anskuelse, at
Raadet burde have nogen Indflydelse, og at Vejen hertil var banet
derved, at det havde den aarlige Revision af Eforiregnskaberne i
sin Haand. Han stillede sig altsaa delvis velvillig over for Spørgs-




