ADMINISTRATION OG ORGANISATION.
1 3 5
maalet, og Raadet fik virkelig senere nogen Indflydelse paa Affat
telsen af en Del af Posterne paa Budgettet.
For de stadig tilbagevendende Sager som Stipendie- og Fri-
tagelsesansøgninger indsaa man snart det hensigtsmæssige i Ned
sættelsen af s ta a end e Udvalg . Allerede 16. August 1858 valgte
Raadet to faste Komiteer, den ene, S tip e n d ie k om ite e n , med
den Opgave at gennemgaa indkomne Ansøgninger om Under
støttelse af Stipendiefonden, den anden, K om iteen a n g a a e n d e
F r i ta g e ls e r og B e g u n s tig e ls e r , hvis Opgave det skulde være at
stille Forslag til Raadet angaaende indkomne Ansøgninger om Dis
pensationer fra gældende Bestemmelser i Undervisnings- og Eks
amensplanen. Dertil kom 21. Marts 1859 en tredje fast Komitee,
R ev ision s k om ite e n , hvis Opgave det var at gennemgaa Eforier-
nes Regnskab og at undersøge Tilvækst og Afgang i Undervisnings
apparatet samt Aarsagerne til den sidste. Denne Komitee skulde
gøre Bemærkninger angaaende Eforiernes Ordning og Bestyrelse og
om den Maade, paa hvilken Eforiets Undervisningsapparat kom
Undervisningen lil gode. Bemærkningerne skulde tilstilles ved
kommende Efor, som gjorde sine Vedtegninger, hvorefter Komi
teens Betænkning blev tilstillet Undervisningsraadets Formand til
Behandling i Raadet. Ved denne Komitees Virksomhed og Forslag
vedrørende Undervisningsapparatet fik Undervisningsraadet faktisk
en raadgivende Indflydelse paa den Del af Budgetforslaget, som
angaar Undervisningen, idet Komiteen sørgede for, at dens Indstil
ling var indsendt til Raadet saa betids, at Sagens Behandling var
tilendebragt før Budgetaffattelsen fandt Sted.
De tre nævnte Komiteer benævnedes senere S tip e n d ie k om i
teen , E k s am e n s k om ite e n og E fo r ik om ite e n , og den omtalte
Ordning med de forskellige Sagers Henvisning til disse er endnu
bestaaende.
I henimod 5 Aar virkede Undervisningsraadet, uden at der var
vedtaget nærmere Bestemmelser for dets V irk som h ed og F o r r e t
n ing sgang . Der blev da stillet Forslag til saadanne Bestemmel
ser, og dette blev behandlet i flere Møder, som Raadet afholdt i
Januar—April 1863. Under denne Forhandling blev Spørgsmaalet
om Direktørens Stilling til Raadet ogsaa fremdraget, idet den da
værende Direktør
( R
o s e n ø r n
)
fremsatte sin Opfattelse af Forholdet,
som han vilde være meget villig til at ordne ved faste Bestemmel
ser, hvis det skulde blive nødvendigt, idet han dog troede at burde
fastholde, at Raadets Virksomhed ikke var og ikke burde være ad
ministrativ. Det foreliggende Forslag til Forretningsorden for Un
dervisningsraadet, som var udarbejdet af en af Raadet nedsat Ko
mitee, havde, som det blev gjort gældende fra Raadets Side, i




