164 / 603
1G0
HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED.
Den virkede for fremmedartet, for stort og for simpelt, gjorde
hvad Københavnerne kaldte for »spartansk« et Indtryk.
Den store Forhal med Trappeløb til begge Sider blev ligesom
det ydre udført med simple Midler i kraftige Farver, væsentlig Sort
og Rødt, kun Loftet let dekoreret i blaa Felter med Plantemotiver,
her som andet Steds af
H
il k e r
.
Midterfeltet »Frej m ed G y lden
børste« efter
C
o n st a n t in
H
a n s e n
.
Stærkest virker en Frise med Husdyr i deres daglige Samliv
med Menneskene. Den er udført af
P
e t e r s
og har Plads lige for
Hovedindgangen over de to Fløjdøre, der fører ind til den store
Læsesal, hvis ottekantede Form fremhæves i Bygningens Vestfacade
mod den gamle Ridebane ved et kraftigt Udspring.
Den gamle Hovedfagade. Efter Fotografi c. 1890.
Denne store mærkelige Sal, c. 23 Alen i Tværmaal, 16 Alen
høj, kan rumme 300 Tilhørere og er beregnet for de Discipliner,
der er fælles for alle eller de Heste Fag. Tilhørerpladserne bag
lialvcirkelformige Borde hæver sig amfiteatralsk mod Vinduesvæggen.
Det er i sin Art den skønneste Sal i Landet, festlig i sin simple og
naturlige Forening af Arkitektur og Dekoration1). Guirlander af
Landbrugets Planter og Frugter i lodrette Ilæng pryde Bagvæggens
tvende kraftige Nicher, hvor tidligere to store Ovne havde Plads,
medens langs Loftet otte mindre halvrunde Nicher, fyldte enkeltvis
med Billeder af de for Landbruget mest betydningsfulde Husdyr,
') Planen til denne Læsesal findes allerede paa
H e r i io ld t s
Tegning al’
1855, hvis l^acade mod Vest har en Del tilfælles med den, der senere blev ud
ført. Som Tækkemateriale vilde
H e r r o l d t
anvende Skifer.